Søg efter historiske stillingsbetegnelser og se definitioner samt hvilke personer i slægtstræet, der bar erhvervstitlen.
| Tælling | Erhvervstitel og Historisk Forklaring |
|---|---|
| 📊 1 personer | sabelsmed En højt specialiseret faglært våbensmed (ofte tilknyttet hæren eller et tøjhus), der udelukkende arbejdede med smedning, hærdning, slibning og montering af sabelklinger og sværd. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 74 personer | sadelmager En faglært håndværker, der fremstillede og reparerede hestesadler, seletøj, remme samt indtræk af læder i kareter og vogne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | sadelmagerfrue Hustruen til en sadelmagermester, som ofte hjalp til i forretningen med ekspedition af kunder eller lettere syarbejde på seletøj. |
| 📊 0 personer | sadelmagerlærling En ung mand i lære hos en sadelmagermester for at lære tilskæring og syning af lædersadler og seletøj. |
| 📊 26 personer | sadelmagermester En selvstændig sadelmager med eget værksted, der fremstillede fine hestesadler, bidsler, remme og læderinteriør til vogne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 9 personer | sadelmagersvend En uddannet sadelmager, der arbejdede som svend for en sadelmagermester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sagførefuldmægtig Udbredt historisk tastefejl i kilderne for sagførerfuldmægtig. Ansat jurist på et sagførerkontor under praktisk oplæring. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 67 personer | sagfører En historisk betegnelse for en advokat; en juridisk uddannet person, der ydede retshjælp, rådgivning og førte retssager for sine klienter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 11 personer | sagførerfuldmægtig Ansat jurist (cand.jur.) på et sagførerkontor, der var under praktisk oplæring for at opnå selvstændig beskikkelse som sagfører (advokat). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | salgs- og marketingdirektør Den øverste kommercielle direktør i en større erhvervsvirksomhed med det overordnede ansvar for salgsstrategier, markedsføring, reklame og afsætning af varer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | salgsassistent En uddannet eller semifaglært butiksansat (20. århundrede) i en detailforretning, der stod for kundebetjening, varepræsentation og kassesalg. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 10 personer | salgschauffør En chauffør (20. århundrede) ansat af f.eks. et bryggeri, bageri eller mejeri, der kørte varer ud og samtidig stod for det direkte salg og afregning hos kunderne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 12 personer | salgschef Den overordnede leder af salgsafdelingen i en større handels-, engros- eller industrivirksomhed (20. århundrede). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | salgsdirektør Den øverste ansvarlige direktør for den kommercielle salgsstrategi, markedsføring, kundekontakter og den samlede omsætning og afsætning i en større virksomhed. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | salgsinspektør En overordnet handelsfunktionær i en større virksomhed eller et bryggeri, der overvågede salgsagenterne og styrede markedsføringen i et distrikt. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | salgskonsulent En specialiseret rådgiver og handelsmedarbejder (20. århundrede), der rådgav erhvervskunder og stod for salg af tekniske produkter eller ydelser. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | salgaassistent Udbredt historisk tastefejl i kilderne for salgsassistent. En uddannet eller semifaglært butiksansat i en detailforretning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sallinge Geografisk reference i kilderne til Sallinge (landsby på Fyn); anvendt i folketællingerne om en person, der drev landbrug eller boede på denne egn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sandblæser En specialiseret industriarbejder (20. århundrede) på et skibsværft eller maskinfabrik, der rensede stål- og metaloverflader for rust og gammel maling med en højtryks-sandblæser. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sandfoged En lokalt udpeget embedsmand i kystsognene med det direkte ansvar for at føre tilsyn med klitterne, plante hjælpebeplantning (marehalm) mod sandflugt og håndhæve sandvedtægterne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sandgraver En daglejer eller grovarbejder, der udgravede råsand og grus med håndkraft i en lokal sandgrav til brug for byggeri og murerarbejde. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sandhandler En mindre erhvervsdrivende, der opkøbte råsand og muresand direkte fra sandgravene og kørte rundt for at videresælge det til byggepladser og murermestre. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sandkusk En kusk beskæftiget med den hårde transport og kørsel af råsand fra sandgrave til byggepladser og murer- eller brolæggerarbejde. Matches via tastefejlen sandkudsk. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sandpisker En historisk, regional betegnelse for en daglejer eller grovarbejder, der skovlede, rensede eller transporterede råt strandsand til brug for byggeri eller som strøsand til gulve. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 43 personer | sanger En person (mandlig), der optrådte professionelt ved teatrene, koncerthuse eller som markedsgøgler med sange og musikalsk underholdning som sit primære livsgrundlag. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sanglærerinde En kvinde, der modtog betaling for privat eller institutionaliseret undervisning af børn og voksne (ofte piger fra borgerskabet) i klassisk sang, vokaltræning og nodelære. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sanitetsmath En lavere militær underofficers- eller befalingsmandsgrad i Søværnet, der fungerede som sygepasser eller assisterede lægen i skibslazarettet om bord på et krigsskib. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sanitetsoversergeant En overordnet militær underofficersgrad i hærens eller søværnets læge- og sanitetskorps, med ansvar for lazarettets holdsdrift, sygepassere og medicinsk materiel. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sanitør En specialiseret rengøringstekniker eller servicearbejder (20. århundrede) beskæftiget med dybdegående desinfektion, skadeservice, skadedyrsbekæmpelse eller industriel rengøring. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 40 personer | savskærer En håndværker eller fabriksarbejder, der opskærede råt tømmer til planker og brændsel, enten med håndkraft i en savgrav eller på et dampmejeri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | savskæreriejer En selvstændig erhvervsdrivende, der ejede og drev et savværk eller maskinelt savskæreri til opskæring af råt tømmer. Matches via del-strengen savskæreriejer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 36 personer | savværksarbejder En industriarbejder ansat på et savværk til at håndtere tømmer og betjene de store savskæremaskiner. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 13 personer | savværksejer En erhvervsdrivende, der ejede og drev et savværk med industriel opskæring af råt tømmer til planker og brædder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | savværksformand Arbejdslederen på et savværk eller maskinelt savskæreri (20. århundrede), med ansvar for at koordinere holdsarbejdet, opskæring af tømmer og maskinpasning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sceneinstruktør Den kunstneriske og dramatiske leder (20. århundrede) af en teaterforestilling, der instruerede skuespillerne og styrede den sceniske udførelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | schoupige Udbredt historisk tastefejl i kilderne for showpige. En kvindelig artist eller danserinde, der optrådte i revyer, varietéer eller teatershows. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 181 personer | se note Henvisning i databasen til, at yderligere vigtige erhvervsdetaljer skal læses i personens tilknyttede kilde- eller tekstnoter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 7 personer | se noter Henvisning i databasen til, at yderligere vigtige erhvervsdetaljer eller sekundære stillinger skal læses i personens tilknyttede kildenoter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 7 personer | sejlmager En faglært håndværker, der klipper, syr og monterer sejl til sejlskibe samt fremstiller presenninger af svær dug. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sejlmagermester En selvstændig faglært sejlmager, der ejede eget værksted til syning, tilskæring og reparation af svære sejl, presenninger og rigudstyr, og som havde svende ansat. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sekondløjtnant Den laveste officersgrad i hæren; fungerede typisk som nyuddannet delingsfører for en gruppe menige soldater. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sekretariatschef Den overordnede administrative leder af et sekretariat i en større forening, organisation, ministerium eller kooperativ virksomhed (20. århundrede). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 106 personer | sekretær En kontorfunktionær ansat til at varetage korrespondance, journalskrivning, referater og administrative opgaver for en leder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sektionsleder Den overordnede administrative, tekniske eller pædagogiske afdelingsleder (20. århundrede) for en bestemt sektion i en større privat virksomhed eller offentlig etat. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | self-taught filmmaker Engelsk erhvervsbetegnelse (20. århundrede) for en autodidakt/selvlært filminstruktør eller filmfotograf, der skabte film uden en formel akademisk uddannelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | selvstændig Generel betegnelse i folketællingerne (20. århundrede) for en person, der drev egen virksomhed, forretning, håndværksværksted eller liberalt erhverv. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | semenarieadjunkt Udbredt historisk tastefejl i kilderne for seminarieadjunkt. En underviser ved et lærer- eller pædagogseminarium i de første år af sin faste ansættelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | seminarieadjunkt En akademisk titel for en underviser ved et lærer- eller pædagogseminarium (20. århundrede) i de første år av sin ansættelse, før opnåelse af lektorgraden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 13 personer | seminarieelev En person (mand eller kvinde), der læste og var under uddannelse til folkeskolelærer ved et lærerseminarium. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | seminarieforstander Den øverste administrative, pædagogiske og daglige leder af et statsligt eller privat seminarium til uddannelse af folkeskolelærere (senere betegnet rektor). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | seminarielektor En højere akademisk titel for en erfaren underviser med stor videnskabelig anciennitet ved et lærer- eller pædagogseminarium (20. århundrede). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | seminarielærer En underviser ansat ved et stats- eller privatseminarium til at uddanne og undervise kommende folkeskolelærere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | seminarierektor Den øverste pædagogiske, administrative og daglige leder af et statsligt eller privat lærer- eller pædagogseminarium. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | seminarist En person, der var uddannet fra et lærerseminarium (f.eks. Jonstrup Seminarium) og dermed havde papir på at være kvalificeret folkeskolelærer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | seminarlærer Udbredt bøjningsform i kilderne for seminarielærer; en uddannet lærer eller akademiker ansat til at undervise på et lærer- eller pædagogseminarium. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | senator En historisk eller udenlandsk politisk titel anvendt i kilderne om et medlem af en overordnet lovgivende forsamling (et senat), eller et medlem af byrådet i de hanseatiske byer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | seniorsergent En erfaren og overordnet befalingsmandsgrad (underofficer) i det moderne forsvar, med ansvar for praktisk og administrativ ledelse samt uddannelse af yngre soldater. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | senote Udbredt historisk sammenskrivning og tastefejl i kilderne for se noter; henviser til, at personens reelle eller sekundære erhverv skal læses i kildenoterne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | separatist En historisk religiøs og social registrering i kilderne for en person, der bevidst havde adskilt (separeret) sig fra statskirken og dens sakramenter for at dyrke sin tro i et lukket frimenighedsfællesskab. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 81 personer | separeret En civilstandsbetegnelse i kilderne for en person, der ved kongelig bevilling eller retslig dom var lovmæssigt skilt fra bord og seng, men endnu ikke endeligt fraskilt. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 98 personer | sergeant Historisk stavevariant af sergent. En underofficer i hæren med ansvar for eksercits, uddannelse og disciplin blandt de menige soldater. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | sergeantelev En værnepligtig eller professionel soldat under uddannelse på hærens sergentskole med henblik på at opnå rang som sergent. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 7 personer | sergent En underofficer i hæren med ansvar for den daglige eksercits, disciplin og uddannelse af de menige soldater. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sergentelev En værnepligtig eller professionel soldat under uddannelse på hærens sergentskole med henblik på at opnå rang som sergent. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | serigraf En faglært håndværker i trykkeribranchen (20. århundrede) specialiseret i serigrafi (silketryk) til trykning på tekstiler, skilte, plast eller pap. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | serveringsjomfru En ugift kvinde ansat til at servere mad og drikkevarer for gæster på en restauration, gæstgivergård, kro eller i et afholdshotel. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | servetrice Udbredt historisk tastefejl i kilderne for servitrice. En kvinde ansat til at servere mad og drikkevarer for gæster på hoteller eller caféer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | servicearbejder En nyere samlebetegnelse (20. århundrede) for en person ansat til praktisk servicearbejde, renholdelse, kundebetjening eller lettere vedligeholdelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | servicemand En teknisk medarbejder (20. århundrede) beskæftiget med praktisk vedligeholdelse, fejlretning, olieskift og reparation af maskiner, biler eller tekniske anlæg. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | servictrice Udbredt historisk tastefejl i kilderne for servitrice. En kvinde ansat til at servere mad og drikkevarer for gæster på hoteller eller caféer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 33 personer | servitrice En kvinde ansat til at servere mad og drikkevarer for gæster på hoteller, jernbanerestauranter eller i byernes finere caféer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | shipping Generel erhvervsmæssig samlebetegnelse i det 20. århundrede; angiver at personen arbejdede med befragtning, logistik eller dokumenter i et rederi eller mæglerfirma. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | shipping manager Engelsk erhvervstitel i det 20. århundrede for en fragt- eller shippingchef; den overordnede leder af logistik, befragtning og skibsklarering i et rederi eller handelshus. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | shippingassistent En kontorfunktionær (20. århundrede) i et rederi eller et mæglerfirma, der arbejdede med fragtdokumenter, ruteplanlægning og klarering af skibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | shippingmand En person (20. århundrede) beskæftiget i shippingbranchen, med speciale i befragtning, logistik, fragtaftaler og rederidrift. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | shippinguddannet En person (20. århundrede), der havde gennemført en officiel faglært lærlingeuddannelse i shippingbranchen med speciale i befragtning, logistik, fragtdokumenter og rederidrift. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sigtemager En faglært håndværker, der fremstillede sigter og solde af trærammer og fint flettede net (ofte af hestehår eller tråd) til brug ved korn- og melsortering. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sigtevæver En specialiseret væver, der flettede eller vævede de ekstremt fine og tætte net af hår, silke eller tynd metaltråd, som blev brugt til melsigter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | silke- og klædehandler En storhandelsmand eller selvstændig detailhandler i købstæderne, der handlede med kostbare silkestoffer, uldklæder, bånd og fine metervarer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | silkevæver En faglært håndværker, der vævede fine og kostbare stoffer, bånd og klæder specifikt ud af silkegarn på en specialiseret vævestol. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sj jægerk 3 komp Militærnotat i kilderne for en soldat eller officer tilknyttet Sjællandske Jægerkorps, 3. kompagni – en historisk elitesenhed af let infanteri i den danske hær. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skattedirektør Den absolut øverste administrative leder af skattevæsenet og skatteforvaltningen i en større kommune eller i statsligt regi (20. århundrede). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | skatteinspektør En overordnet kommunal eller statslig embedsmand (20. århundrede) med det overordnede ansvar for ligning, kontrol og revision af borgernes skatteforhold. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 7 personer | skatteopkræver En embedsmand eller kommunalt ansat person (pantefoged), der stod for den fysiske opkrævning af skatter og afgifter hos borgerne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skatterevisor En overordnet kommunal eller statslig embedsmand (20. århundrede) specialiseret i dybdegående revision, regnskabskontrol og skatteligning af virksomheder og borgere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skatterådgiver En revisor eller jurist (20. århundrede), der ydede professionel og specialiseret rådgivning til virksomheder eller private om skatteforhold og ligningsregler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skemurer En specialiseret murer i jern- og metalindustrien (især på stålværker), der arbejdede med at mure og fore de store støbeskeer og smeltebeholdere med ildfaste materialer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsankersmedemester En selvstændig faglært smed, der ejede eget specialiseret ankersmedeværksted med smedning og hærdning af tunge skibsankre, svære nagler og jernbeslag til skibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 27 personer | skibsbygger En faglært håndværker eller industriarbejder, der arbejdede med konstruktion, samling og reparation af skibsskrog i træ eller stål på et skibsværft. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsbyggerlærling En ung mand under faglært uddannelse (i lære) på et skibsværft for at lære konstruktion, pladebearbejdning og opbygning af skrog til stål- eller træskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsbyggersvend En udlært skibsbygger, der arbejdede som ansat svend på et skibsværft med konstruktion, pladebearbejdning, svejsning eller træarbejde på skibsskrog. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsbygmester Den øverste faglige, tekniske og administrative leder af et skibsværft, med det fulde ansvar for projektering, konstruktion og byggeri af træ- eller stålskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsdreng Den laveste maritime grad for en ung dreng under konfirmationsalderen om bord på et handelsskib, der udførte lettere praktiske opgaver og kabyshjælp. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 44 personer | skibsfører Den øverste tekniske og nautiske leder om bord på et større handelsskib i udenrigsfart, med ansvar for skib, last og besætning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsingeniør En akademisk eller teknisk uddannet ingeniør specialiseret i skibsbygningsteknik, skrogkonstruktion, beregninger og maskinanlæg til skibe på et skibsværft. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skibsinspektør En teknisk eller nautisk sagkyndig funktionær i et rederi eller ved myndighederne, der førte tilsyn med skibes sødygtighed, lasteevne, vedligeholdelse og udrustning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 12 personer | skibskaptajn Den øverste nautiske og administrative leder om bord på et større, havgående handelsskib eller passagerskib. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skibsklarer Udbredt historisk tastefejl i kilderne for skibsklarerer eller skibsmægler. En forretningsdrivende i en havneby, der varetog toldbehandling og udrustning for ankommende skibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsklarerer Udbredt variant i kilderne for skibsklarerer eller skibsmægler. En forretningsdrivende i en havneby, der varetog toldbehandling, papirarbejde og proviantering for ankommende skibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skibskok Den person, der stod for madlavningen, provianteringen og kabyssen om bord på et handels- eller orlogsskib. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | skibskonstruktør En teknisk specialist og tegner på et skibsværft, der udarbejdede de præcise, målfaste konstruktions- og arbejdstegninger til skibsbyggeriet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibskonstruktørelev En person under uddannelse (20. århundrede) på et skibsværft eller en teknisk skole til skibskonstruktør for at lære teknisk tegning, skrogberegninger og skibsbygning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibslæge En autoriseret læge ansat om bord på et større krigsskib (orlogsskib), et passagerskib eller et handelsskib i langfart, med ansvar for besætningens og passagerernes sundhed og medicinske behandling. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skibsmægler En forretningsdrivende i købstæderne, der formidlede fragtaftaler, køb og salg af skibe samt klarerede toldpapirer for rederne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skibsmæglerassistent En kontoransat hos en skibsmægler, der hjalp med at udfærdige toldpapirer, fragtkontrakter og registrere skibsanløb. |
| 📊 0 personer | skibsmæglerlærling En ung mand under uddannelse på et skibsmæglerkontor til at lære om fragtaftaler og toldklarering. |
| 📊 4 personer | skibsmælger Udbredt historisk tastefejl i kilderne for skibsmægler. En forretningsdrivende, der formidlede fragtaftaler og klarerede toldpapirer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsprovianteringsforretning Kortfattet kilderegistrering; angiver en skibsproviantør eller medhjælper ansat i en specialforretning med salg af madvarer og udrustning til fragtskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsprovianteringshandler En selvstændig grosserer eller erhvervsdrivende i en havneby, der drev forretning med salg og levering af store varepartier af mad, ferskvand, saltkød og udrustning til fragtskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsproviantør En selvstændig grosserer eller mellemmand i en havneby, der specialiserede sig i opkøb, lagring og levering af store mængder madvarer, ferskvand og udrustning til ankommende fragtskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 10 personer | skibsreder En person, der ejede, medejede eller drev et eller flere handelsskibe (et rederi) med kommerciel fragt- eller passagertransport på havene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibssmed En faglært smed, der arbejdede på et skibsværft eller om bord på større skibe med fremstilling og reparation af jern- og metaldele. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skibssmendesvend En udlært skibssmed, der arbejdede som svend med metalarbejde på et skibsværft eller om bord. |
| 📊 1 personer | skibssnedker En faglært snedker ansat på et skibsværft eller om bord på større passagerskibe til finere indendørs træarbejde, kahytsindretning og fremstilling af skibsmøbler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibstekniker En teknisk uddannet specialist (20. århundrede) på et skibsværft eller om bord på større skibe, beskæftiget med teknisk vedligeholdelse af skrog og maskinanlæg. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | skibstømmermand Udbredt folkelig skrivemåde i kilderne for skibstømrer. En faglært tømrer om bord på et træskib eller på et skibsværft til reparation af skroget. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 57 personer | skibstømrer En tømrer om bord på et træskib (eller på et skibsværft), der stod for vedligeholdelse, tætning og reparation af skroget. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skibstømrersvend En udlært skibstømrer, der arbejder som svend på et skibsværft eller om bord på større træskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skibsværftsarbejder En lønarbejder, faglært eller ufaglært, ansat på et skibsværft til det praktiske og ofte tunge arbejde med opbygning, nitting, svejsning eller reparation af skibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skifteretsfuldmægtig En juridisk sagsbehandler ved skifteretten, der stod for den praktiske opgørelse og fordeling af dødsboer og konkurser. |
| 📊 0 personer | skifteretsskriver En juridisk kontoransat, der førte protokollerne over dødsboer og skifteforretninger ved retten. |
| 📊 1 personer | skiltefabrikant En person, der ejede og drev en fabrik eller et større specialværkstedsanlæg (20. århundrede) til industriel fremstilling og kommercielt salg af facadeskilte og reklamer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skiltemontør En faglært håndværker eller specialist (20. århundrede) beskæftiget med den praktiske opstilling, fastgørelse og elektriske tilslutning af facadeskilte og reklamer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skinnebusfører En togfører eller motorfører (20. århundrede) under DSB eller privatbanerne, der betjente og kørte de mindre, lette skinnebusser på de lokale banestrækninger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 91 personer | skipper Føreren af et mindre eller mellemstort handelsskib, fiskerifartøj eller en jagt. Havde ofte delvis ejerskab i skibet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skipsreder Norsk og ældre dansk stavevariant i kilderne for skibsreder; en person, der ejede eller drev handelsskibe med kommerciel fragtfart. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skogamæster Ekstremt forvansket historisk fejlskrivning i kilderne for skomagermester. En selvstændig skomager, der drev eget værksted. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skoldeholder Nordslesvigsk historisk bøjningsform i kilderne for en skoleholder; den lokale underviser, der varetog den daglige skolegang og kristendomsundervisning for sognets børn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 10 personer | skolebestyrer Den øverste administrative og pædagogiske leder af en privat skole, en realskole eller en højere pigeskole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | skolebetjent En ansat ved en skole (20. århundrede) til det praktiske opsyn med bygningerne, opvarmning, renholdelse og mindre reparationer (pedel). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | skoledirektør Den øverste administrative og pædagogiske leder af det samlede offentlige skolevæsen i en større kommune eller købstad (20. århundrede). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skoledreng Et barn under konfirmationsalderen, der boede hos forældrene og passede sin daglige skolegang i folkeskolen eller en privatskole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | skoleelev Et barn eller ungt menneske, der modtog den daglige, lovpligtige undervisning i folkeskolen, en realskole eller en privatskole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skoleelevinde En pige eller ung kvinde, der gik på en højere pigeskole, et lærerindeseminarium eller en husholdningsskole. |
| 📊 8 personer | skoleforstander Den øverste pædagogiske, administrative og daglige leder af en privatskole, realskole, højskole eller en teknisk aftenskole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | skoleholder Den lokale underviser, der varetog den daglige skolegang for sognets børn. Matches via de afhuggede former skoleholde og skolehol. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 34 personer | skoleinspektør Den øverste pædagogiske og administrative leder af en folkeskole i en kommune eller købstad. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | skoleleder Den øverste pædagogiske, administrative og daglige leder (20. århundrede) af en skole, en folkeskole eller en privat uddannelsesinstitution. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 86 personer | skolelærer En mandlig underviser, der varetog den daglige undervisning af sognets eller købstadens børn i folkeskolen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skolelærerinde En kvindelig lærer i folkeskolen, der ofte underviste de mindre klasser (forskoleklasserne) i læsning, regning og håndarbejde. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | skolepedel En ansat ved en skole til at varetage det praktiske opsyn med skolebygningerne, opvarmning, mindre reparationer og renholdelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skolevejleder En folkeskolelærer (20. århundrede) med specialuddannelse i at yde faglig og erhvervsmæssig rådgivning til skolens ældste elever samt koordinere skoleforløb. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skoleværge Et medlem af det lokale skoleudvalg (skolekommissionen), der førte tilsyn med skolegangen og læreren i sognet. |
| 📊 1 personer | skollærer Udbredt historisk tastefejl i kilderne for skolelærer. En underviser, der varetog den daglige undervisning af børnene i folkeskolen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 468 personer | skomager En faglært håndværker, der fremstiller nyt fodtøj (sko og støvler) efter mål, eller udfører reparationer på gammelt lædertøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skomagerfrue Hustruen til en skomager, som i mindre værksteder ofte stod for pasning af brødudsalget eller butikken, mens manden syede. |
| 📊 0 personer | skomagerkone Hustruen til en skomager, som i folketællinger ofte er registreret med denne titel, fordi hun hjalp til i værkstedet eller med salget. |
| 📊 1 personer | skomagerlærling En ung mand under oplæring hos en skomagermester. Matches via tastefejlen i skomagerlærer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 63 personer | skomagermester En selvstændig skomager, der drev eget værksted. Matches via den beskadigede tekst s?mager. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 52 personer | skomagersvend En udlært skomager, der arbejdede som svend mod løn på et skomagerværksted hos en skomagermester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skorstensbygmester En højt specialiseret murermester eller ingeniør, der udelukkende projekterede, beregnede og opmurede de meget høje, svære murstensskorstene til fabrikker og kraftværker. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | skorstensfejemester En selvstændig skorstensfejer, der bar det officielle ansvar for skorstensfejningen og brandsikkerheden i en bestemt retskreds eller kommune. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 16 personer | skorstensfejer En faglært håndværker, der rensede skorstene og røgkanaler for sod for at forebygge ildebrande samt førte brandteknisk tilsyn med ildsteder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skorstensfejermester En selvstændig skorstensfejer, der bar det officielle og retslige ansvar for skorstensfejningen, sodrensningen og brandsikkerheden i en bestemt kommune eller retskreds. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | skorstensfejersvend En udlært skorstensfejer, der arbejdede som ansat svend for en skorstensfejermester med rensning og brandteknisk eftersyn af skorstene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skorstensmester Udbredt variant i kilderne for skorstensfejermester; en selvstændig skorstensfejer, der bar det officielle og retslige ansvar for brandsikkerheden i et distrikt. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | skotøjsarbejder En fabriksarbejder inden for den industrielle skotøjsproduktion, der betjente maskiner til udstansning, syning eller limning af sko. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skotøjsarbejderske En kvindelig fabriksarbejder inden for sko- og støvleindustrien, der syede, limede eller tilpassede læderdele ved en maskine. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skotøjsfabrikant En person, der ejede og drev en skotøjsfabrik til industriel produktion og kommercielt engrossalg af sko og støvler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | skotøjshandler En selvstændig detailhandler, der opkøbte færdige sko og støvler fra fabrikker eller skomagere og solgte dem fra en skotøjsforretning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skotøjshandlerske En selvstændig kvinde (ofte enke), der ejede og drev en skotøjsforretning med detailsalg af færdiglavede sko og støvler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skotøjstilskærer En faglært håndværker i skotøjsindustrien, der tegnede mønstre og præcist udstansede eller tilskar læderet, inden det blev sendt videre til nådlerskerne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 83 personer | skovarbejder En arbejder, der udførte det tunge manuelle arbejde i skovene med fældning af træer, udslæbning af tømmer og plantning av nye træer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skovarbejdsmand En ufaglært arbejder i skovbruget, der hjalp med det tunge arbejde ved skovbryn, rydning og transport af stammer. |
| 📊 9 personer | skovbetjent En lavere skovfunktionær, der fungerede som skovpoliti og holdt øje med ulovlig træfældning, krybskytteri og ulovlig græsning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skovbetjentsmedhjælper En yngre mand eller daglejer ansat til at hjælpe skovbetjenten med patruljering og opsyn i statens eller godsets skove. |
| 📊 3 personer | skovflikker En historisk og regional betegnelse (især i Nordsjælland) for en omrejsende skomager eller daglejer, der flikkede (reparerede) landbefolkningens og skovarbejdernes grove fodtøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 98 personer | skovfoged Den daglige, praktiske leder af et bestemt skovdistrikt, der fører tilsyn med træfældning, plantning og jagt under skovriderens ledelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 17 personer | skovfogedaspirant En ung mand under uddannelse og praktisk oplæring i skovbruget, med henblik på senere at kunne bestride et embede som skovfoged. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skovfogedassistent En yngre skovfunktionær under uddannelse eller fast ansættelse, der assisterede skovfogeden med det daglige opsyn og det praktiske arbejde i skovdistriktet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skovfogedeaspirant En yngre mand under praktisk oplæring på et skovdistrikt, med henblik på at uddanne sig til forstmand eller skovfoged. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skovkasserer Den regnskabsansvarlige funktionær ved et statsligt skovdistrikt eller et større godsskovvæsen, der administrerede pengekassen, salg af træ og lønudbetalinger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skovlærling En ung mand under oplæring hos en skovfoged eller skovrider for at uddanne sig inden for skovbrug og jagtvæsen. |
| 📊 92 personer | skovløber En lavere skovfunktionær, der boede i et skovløberhus og førte det daglige opsyn med skovdriften og vildtet. Matches via tastefejlen skovfligger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skovløberenke En enke efter en skovløber; hun stod ofte opført med denne respektfulde standstitel, som af skovdistriktet ofte gav hende ret til at blive boende i skovløberhuset på livstid. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skovløbersmed En smed, der boede til leje i et skovløberhus og udførte smedearbejde for skovvæsenet eller godsets skovarbejdere. |
| 📊 0 personer | skovmedhjælper En arbejder ansat til at assistere skovfogeden eller skovløberen med træfældning og plantning i skovene. |
| 📊 7 personer | skovopsynsmand En lokal person udpeget til at føre opsyn med et mindre skovareal for at forhindre tyveri af brænde og krybskytteri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 20 personer | skovridder Udbredt fejlstavning i kilderne for skovrider. En overordnet embedsmand eller godsfunktionær med tilsyn over skove, jagt og skovpersonale. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skovridderassistent En yngre forstuddannet funktionær, der hjalp skovrideren med det administrative arbejde, korttegning og skovtaksation. |
| 📊 15 personer | skovrider En højtstående embedsmand på et gods eller i staten, der havde det overordnede administrative tilsyn med skovene, jagten og skovpersonalet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skovridergaarden Geografisk reference i kilderne til Skovridergården; angiver typisk en person (forstmand, familiemedlem eller tyende), der boede eller arbejdede på dette skovdistriktsanlæg. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skovvagt En lavere skovfunktionær eller opsynsmand ansat af staten eller en godsejer til at føre det daglige opsyn med skovarealerne, beskytte vildtet og forhindre krybskytteri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skribent En person, der ernærede sig ved at skrive artikler, essays, bøger eller bidrage til ugeblade og aviser uden nødvendigvis at være fastansat journalist. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skriftstøber En faglært arbejder, der støbte de enkelte blybogstaver (typer) til brug for typograferne på bogtrykkerierne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skrivelærer En underviser, der gav specialiseret undervisning i sirlig håndskrift, skønskrift (kalligrafi) og retskrivning ved skolerne eller for private borgere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 12 personer | skriver En kontoransat ved en domstol, et amt eller et gods, der førte protokoller, renskrev retsbøger og udfærdigede officielle dokumenter i hånden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skriverfrue Hustruen til en herredsskriver eller byskriver, eller en kvinde af det bedre borgerskab med administrative opgaver. |
| 📊 2 personer | skrotbrænder En industriarbejder (ofte på et stålværk), der betjente skærebrændere til at opskære og opdele store stykker metalskrot i mindre dele, så de passede til smelteovnene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | skrotkranfører En kranfører på et stålværk eller jernstøberi, der betjente de store magnet- eller grabkraner til at flytte, sortere og laste tungt metalskrot til smelteovnene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | skrotvejer En industriarbejder (ofte på et stålværk), der stod for at veje, registrere og kontrollere mængden af indkommet metalskrot, inden det blev sendt til smelteovnene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 339 personer | skrædder En faglært håndværker, der syede beklædningstøj. Matches via scanningsfejlen d?mager. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skrædderfaglærer En underviser (20. århundrede) med specialuddannelse inden for skrædder- og tilskærerfaget, ansat til at undervise på tekniske skoler, fagskoler eller designskoler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skrædderfrue Skræddermesterens hustru, som i mange mindre værksteder hjalp med tilskæring, modtagelse af kunder eller lettere syarbejde. |
| 📊 3 personer | skrædderlærling En ung mand under uddannelse (i lære) hos en skræddermester for at lære faget fra bunden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 70 personer | skræddermester En selvstændig skrædder, der drev eget værksted. Matches via tastefejlen skræddremester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 48 personer | skræddersvend En udlært skrædder, der syede, klippede og tilpassede fint tøj som ansat svend på en skræddersal. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 45 personer | skræder Udbredt historisk stavefejl i kilderne for skrædder. En faglært håndværker, der syr, klipper og tilpasser fint beklædningstøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | skrædermester Udbredt historisk fejlstavning i kilderne for skræddermester. En selvstændig skrædder, der drev egen virksomhed med svende og lærlinge. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | skrædersvend Udbredt historisk fejlstavning i kilderne for skræddersvend. En uddannet skrædder, der arbejdede som ansat svend på et værksted. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 25 personer | skuespiller En person, der optrådte professionelt på teatre i byerne eller i rejsende teaterselskaber på landet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | skuespillerinde En kvinde, der optrådte professionelt på teatre i byerne eller i rejsende teaterselskaber på landet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skuespillerske Udbredt historisk bøjningsform i kilderne for en skuespillerinde; en kvinde, der optrådte professionelt ved teatrene eller i de tidlige filmproduktioner. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skurgone En kvinde, der tjente til livets ophold ved at gøre rent og skurre gulve på fabrikker, kontorer eller i større private ejendomme. |
| 📊 0 personer | skurkone En kvinde, der tjente til livets ophold ved at gøre rent, skure gulve og vaske trapper på fabrikker, kontorer eller i private ejendomme. |
| 📊 4 personer | skytte En herregårdsskytte eller jagtbetjent ansat på et gods til at passe jagtvæsenet, opdrætte vildt og bekæmpe krybskytteri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | skytteassistent En yngre herregårdsskytte under oplæring, der hjalp med vildtpleje og patruljering mod krybskytter. |
| 📊 2 personer | skædder Udbredt historisk tastefejl i kilderne for skrædder. En faglært håndværker, der syede og tilpassede beklædningstøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | skærsliber En omrejsende håndværker, der slæbte en mobil slibesten rundt i gaderne eller på landet og sleb knive, sakse og redskaber for folk mod betaling. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skønhedsexpert Ældre stavevariant (20. århundrede) for skønhedsekspert eller kosmetolog; en person, der arbejdede professionelt med hudpleje, sminke og skønhedspleje. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | skaanske omløbere En historisk betegnelse i folketællingerne for omrejsende svenske kramboder eller handlende fra Skåne, der rejste rundt på de danske landeveje og markeder med uldvarer og husflid. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 36 personer | slagermester Udbredt historisk tastefejl i kilderne for slagtermester. En selvstændig slagter, der drev egen slagterbutik eller pølsemageri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | slagsagergård Geografisk reference i kilderne til Slagsagergård; angiver at personen var gårdejer, familiemedlem, forpagter eller fast tyende på denne specifikke landbrugsejendom. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | slagtemester Udbredt historisk skrivefejl i kilderne for slagtermester. En selvstændig slagter, der drev egen slagterforretning eller pølsemageri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 340 personer | slagter En person, der slagter dyr, udskærer, forarbejder og sælger kød og kødvarer, enten på et slagteri eller i en slagterbutik. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | slagterarbejder En faglært eller semifaglært lønarbejder ansat på et svine- eller kreaturslagteri, beskæftiget med selve slagtningen, parteringen eller kødforarbejdningen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 25 personer | slagteriarbejder En industriarbejder ansat på et slagteri (særligt andelsslagterierne) til udskæring og forarbejdning af kød. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | slagteriarbejderske En kvindelig fabriksarbejder ansat på et svineslagteri eller en konservesfabrik, typisk beskæftiget med pakning, sortering, rensning eller pølsemageri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | slagteribestyrer Den overordnede administrative, kommercielle og faglige leder af et andels- eller privatslagteri med ansvar for produktion, eksportaftaler og slagteriarbejdere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | slagterimedhjælper En daglejer eller ufaglært arbejder på et svineslagteri, der hjalp til med de grovere rengørings- eller transportopgaver i produktionen. |
| 📊 5 personer | slagterlærling En ung mand under uddannelse i et slagteri eller en slagterbutik til at lære slagtning, partering og pølsemageri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | slagtermedhjælper En ufaglært arbejder, der assisterede i en slagterbutik eller på et slagteri med tunge løft og grov rengøring. |
| 📊 100 personer | slagtermester En selvstændig slagter, der ejer egen slagterbutik eller pølsemageri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 69 personer | slagtersvend En uddannet slagter, der arbejdede som ansat svend i en slagterforretning eller på et slagteri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | slave En officiel strafferegistrering i de ældre kilder; angiver en person (ofte indsat på livstid), der afsonede en hård dom i et af statens militære fæstningsanlæg eller slaverier (f.eks. Københavns Stokhus) under streng bevogning med tvangsarbejde. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | slibearbejder En faglært eller semifaglært industriarbejder, der udførte maskinel eller manuel slibning og polering af metalvarer, støbegods eller værktøj på en fabrik. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | slibemester Den faglige og overordnede leder af slibeafdelingen på en fabrik eller et maskinværksted, med ansvar for maskiner, slibesten og metalslibere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 24 personer | sliber En håndværker, der rejste rundt eller havde fast værksted med at slibe knive, sakse og skæreredskaber på en slibesten. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | slibersvend En udlært sliber, der arbejdede som ansat svend med slibning og polering af knive, sakse eller metalvarer hos en slibemester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | slibesvend Udbredt bøjningsform i kilderne for slibersvend. En udlært sliber, der arbejdede som ansat svend med slibning og polering af knive, sakse eller metalvarer hos en mester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | slotsgartner Den øverste faguddannede leder af gartneriet, parkerne og køkkenhaverne knyttet til et af de kongelige eller statslige slotte. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | slotsskovfoged En skovfoged ansat direkte under kongen med det faste, daglige opsyn og skovtekniske ansvar for de skovdistrikter, der hørte til et af de kongelige slotte. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sløjdlærer En faglærer (20. århundrede) uddannet på et sløjdseminarium til at undervise folkeskolens ældste elever i det praktiske og håndværksmæssige træ- og metalsløjdfag. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1275 personer | smed En faglært håndværker, der bearbejder og former glødende jern ved hjælp av ambolt og hammer på essen. Sognesmeden var uundværlig på landet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 33 personer | smedearbejder En faglært eller semifaglært arbejder i jern- og metalindustrien, der udførte grovere smedearbejde på fabrikker eller maskinværksteder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | smededreng En ung dreng under konfirmationsalderen ansat i en smedje til at hjælpe til med lettere praktiske opgaver, slæbe jernstykker og holde smedjen ren. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | smedeelev En ung person under faglært uddannelse (20. århundrede) på en maskinfabrik eller et værksted til at blive smed eller maskinarbejder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | smedeformand En erfaren faglært smed eller maskinarbejder ansat som arbejdsleder for et hold smedesvende på en fabrik, et skibsværft eller et jernstøberi. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | smedekone Hustruen til sognesmeden, som typisk styrede landbruget og husholdningen knyttet til smedjen, mens manden arbejdede i essen. |
| 📊 21 personer | smedelærling En dreng eller ung mand i lære i en smedje til at lære bearbejdning af jern, blæsebælgspasning og skoning af heste. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | smedemedhjælper En ufaglært eller semifaglært arbejder, der hjalp smeden med tunge løft, pasning af blæsebælgen, renholdelse af essen og slæbning af jernstykker. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 193 personer | smedemester En faglært smed, der ejer sit eget smedeværksted (smedje) og ofte har svende og lærlinge ansat. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 266 personer | smedesvend En udlært smed, der arbejdede som ansat svend. Matches via tastefejlen smedesdesvend. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | smedsvend Udbredt historisk kortform i kilderne for smedesvend. En udlært smed, der arbejdede som ansat svend i en smedje eller på en fabrik. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 16 personer | smelter En specialiseret industriarbejder på et jernstøberi eller glasværk, der havde ansvaret for at passe de store højovne og overvåge smeltningen af råmaterialet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 7 personer | smører En industriarbejder eller sømand i maskinrummet, hvis faste opgave var løbende at smøre, efterse og oliere maskiner, aksler og lejer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | smørrebrødselev En person (20. århundrede) under faglært uddannelse til smørrebrødsjomfru i en restauration eller et storkøkken for at lære kold anretning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 28 personer | smørrebrødsjomfru En faglært kvinde ansat i et restaurantkøkken eller en delikatesseforretning, specialiseret i kunstnerisk anretning af smørrebrød og kolde anretninger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | småbørnspædagog En uddannet pædagog (20. århundrede) specialiseret i den tidlige pædagogiske udvikling, pasning og pleje af børn i vuggestuer og småbørnsbørnehaver. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | småskolelærer En underviser uddannet til at undervise børn i de mindste klassetrin på landbygden. Matches via den svenske form småskollärare. |
| 📊 572 personer | snedker En faglært håndværker, der forarbejder træ til finere brug, herunder fremstilling af møbler, døre, vinduer og indendørs inventar. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | snedkerarbejder En faglært eller semifaglært arbejder på en møbelfabrik eller et snedkerværksted, der udførte det praktiske arbejde med træforarbejdning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | snedkerfrue Snedkermesterens hustru, som hjalp til med forretningens administrative opgaver eller kundekontakten i møbeludsalget. |
| 📊 11 personer | snedkerlærling En jung mand i lære på et snedker- eller møbelværksted for at lære finere træforarbejdning og finéring. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 116 personer | snedkermester En selvstændig faglært snedker, der drev eget snedkerværksted med svende og lærlinge. Matches via del-strengen snedkermst. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 144 personer | snedkersvend En uddannet snedker, der arbejder som ansat svend på et snedker- eller møbelværksted. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 7 personer | snekder Udbredt historisk fejlskrivning i kilderne for snedker. En faglært håndværker, der forarbejdede træ til finere brug, møbler, døre og vinduer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | snekdermester Udbredt historisk tastefejl i kilderne for snedkermester. En selvstændig snedker, der drev eget værksted med fremstilling af møbler, døre eller paneler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | snekdersvend Udbredt historisk tastefejl i kilderne for snedkersvend. En udlært snedker, der arbejdede som ansat svend for en snedkermester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | snekkermester Norsk og ældre dansk stavevariant i kilderne for snedkermester. En selvstændig snedker, der drev eget værksted med svende og lærlinge. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | social- og sundhedsassistent En sundhedsfagligt uddannet person (nyere tid/slutningen af 20. århundrede) ansat på hospitaler, plejehjem eller i hjemmeplejen til pleje, medicinhåndtering og borgerstøtte. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | social- og sundhedshjælper En uddannet medarbejder (nyere tid) i den kommunale ældrepleje eller på plejehjem, der udførte praktisk hjælp, rengøring og personlig pleje hos borgerne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | socialpædagog En uddannet pædagog (20. århundrede) specialiseret i omsorg, støtte og pædagogisk arbejde med udsatte børn, unge eller voksne med særlige sociale behov på døgninstitutioner. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 18 personer | socialrådgiver En faguddannet person (20. århundrede) ansat ved kommunen eller en institution til at rådgive, vejlede og hjælpe borgere med sociale og økonomiske problemer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sociolog En akademisk uddannet person (20. århundrede) inden for sociologi – videnskaben om det menneskelige samfunds struktur, sociale relationer og adfærdsmønstre. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | sognedegn En kirkelig og skole mæssig embedsmand på landet (degn), der ledede kirkesangen for præsten under gudstjenesten og underviste sognets børn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 95 personer | sognef Meget udbredt officiel forkortelse i folketællinger og kirkebøger for sognefoged. Sognets lokale politimyndighed og kongelige ombudsmand på landbygden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 92 personer | sognefoged Sognets lokale politimyndighed og kongelige ombudsmand på landbygden. Matches via de afhuggede former sogneraadsform, sognefog og sognef. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sognekapellan En fastansat hjælpepræst eller andenpræst i et stort sogn, der var tilordnet sognepræsten til at dele sognets gejstlige embedspligter og gudstjenester. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | sognelæge En læge med fast ansættelse eller distrikt i et landområde, der tilså sognets syge indbyggere. |
| 📊 1 personer | sogneprest Norsk og ældre dansk stavevariant i kilderne for sognepræst. Den ledende gejstlige embedsmand med ansvar for forkyndelse og kirkebogføring i et sogn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 164 personer | sognepræst Den øverste gejstlige embedsmand i et sogn, der står for gudstjenester, kirkelige handlinger (dåb, bryllup, begravelse) og føring af kirkebogen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 18 personer | sognerådsformand Den folkevalgte politiske og administrative leder af et sogneråd på landbygden (svarende til nutidens borgmester på sogneniveau). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sogneraadssekretær Den overordnede administrative funktionær i en landkommune (sognekommune), der førte sognerådets protokoller, sagsakter, regnskaber og varetog lokaladministrationen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | sognesmed Den lokale, faglærte smed i landsbyen, som var uundværlig for bøndernes redskaber og hestesko. |
| 📊 102 personer | soldat En person, der gjorde tjeneste i landets militærvæsen, enten som værnepligtig udskrevet karl eller som professionelt hvervet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | soldaterhjemsleder En person (mand eller kvinde, 20. århundrede) ansat til at lede og varetage den daglige praktiske og folkelige drift af et kirkeligt eller civilt soldaterhjem ved en kaserne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | soldatermissionær En kristen forkynder ansat af et missionsselskab til at drive socialt, sjælesørgerisk og religiøst arbejde (soldatermission) blandt værnepligtige på kaserner og i soldaterhjem. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sorenskriver En historisk og retslig embedstitel i Norge og på Færøerne; den kongeligt udpegede herredsdommer, der fungerede som retskredsens eneste faste dommer og skriver. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | souschef Den næstøverste administrative og faglige leder (20. århundrede) i en virksomhed, en afdeling eller et køkken, som fungerede som fast stedfortræder for chefen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 19 personer | sparekasseassistent En kontorfunktionær ansat i en lokal sparekasse til at ekspedere ind- og udbetalinger ved kassen og føre sparekassebøger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | sparekassebestyrer Den daglige administrative og økonomiske leder af en lokal underafdeling eller filial af en sparekasse under bestyrelsens tilsyn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sparekassebogholder Den overordnede kontorfunktionær i en sparekasse med det direkte faste ansvar for at føre sparekassens hovedbøger, status og regnskabsbilag. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | sparekassedirektør Den øverste daglige administrative og økonomiske leder af en sparekasse med det overordnede ansvar for udlån, regnskab og personale over for bestyrelsen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sparekasseformand Den valgte eller ansatte øverste leder af bestyrelsen i en sparekasse (20. århundrede) med det overordnede økonomiske og strategiske ansvar for pengeinstituttet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sparekassefuldmægtig En erfaren og overordnet kontorfunktionær i en sparekasse med fuldmagt til selvstændigt at sagsbehandle, godkende dokumenter eller lede en afdeling. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | sparekassekasserer Den øverste ansvarlige funktionær for pengekassen og kontante ind- og udbetalinger i en lokal sparekasse eller bank. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sparrekassebestyrer Udbredt historisk tastefejl i kilderne for sparekassebestyrer. Den daglige administrative leder af en lokal sparekassefilial. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sparrekassedirektør Udbredt historisk fejlstavning i kilderne for sparekassedirektør. Den øverste administrative og økonomiske leder af en lokal sparekasse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sparrekassekasserer Udbredt historisk fejlstavning i kilderne for sparekassekasserer. Den overordnede funktionær med ansvar for kontante ind- og udbetalinger i en lokal sparekasse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 61 personer | specialarbejder En nyere (20. århundrede) betegnelse for en ikke-faglært arbejder, der har gennemgået kortere specialkurser inden for et bestemt industri- eller byggefag. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | speditør En erhvervsdrivende (20. århundrede) specialiseret i at arrangere, koordinere og ekspedere fragt, transport og toldklarering af varer på andres vegne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | speditørelev En ung person under faglært praktisk og teoretisk uddannelse (20. århundrede) i et speditionsfirma for at lære internationale fragtaftaler og toldbehandling. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | spillemand En folkelig musiker på landet, der uden officiel akademisk dannelse spillede violin, harmonika eller klarinet til sognets bryllupper, høstgilder og baller. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | spindekone En fattig kvinde, ofte enke eller ældre, der tjente en ussel løn ved at spinde uld eller hør til garn for herregårde eller borgere. |
| 📊 0 personer | spindepige En yngre kvinde, der betjente spindemaskinerne på et bomulds- eller uldspinderi under fabrikssystemet. |
| 📊 35 personer | spinder En mandlig fabriksarbejder inden for tekstilindustrien, der betjente de store mekaniske spinde- og bomuldsmaskiner. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 17 personer | spinderske En kvinde, der spandt uld, hør eller bomuld til garn, enten manuelt på en spinderok som hjemmeindustri eller som fabriksarbejderske ved mekaniske spindemaskiner. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | spinding Generel erhvervsnotering i kilderne for en kvinde (spinderske), der spandt uld, hør eller hamp til garn på en rok i hjemmet som hjemmeindustri eller husflid. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | spisevært Ejer eller forpagter af et spisehus eller traktørsted i byerne, der mod betaling serverede dagens varme måltider for arbejdere, rejsende og borgere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sporesmed En faglært specialsmed, der fremstillede, dekorerede og smedede sporer til rytterstøvler, seletøjsbeslag, bidsler og finere rideudstyr til militæret og herskaber. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | sporskifter En jernbearbejder ved stationerne eller rangerbanegårdene, som manuelt omstillede de tunge jernbanespor og omskiftere. |
| 📊 2 personer | sporvejsdirektør Den øverste administrative og driftsmæssige direktør (20. århundrede) for et kommunalt eller privat sporvejsselskab med ansvar for skinner, sporvogne og personale. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | sporvejsfunktionær En fastansat medarbejder ved et sporvejsselskab (f.eks. Københavns Sporveje), der arbejdede som vognstyrer, konduktør, linjeinspektør eller på værkstederne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sporvognsarbejder En lønarbejder eller håndværker (20. århundrede) ansat ved et sporvejsselskab til det praktiske arbejde med lægning og vedligeholdelse af sporvognsskinner eller luftledninger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | sporvognsfunktionær En fastansat medarbejder ved et sporvejsselskab, der arbejdede som vognstyrer, konduktør, linjeinspektør eller på værkstederne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 9 personer | sporvognskonduktør En funktionær (20. århundrede) om bord på en sporvogn, der klippede og solgte billetter, råbte stoppesteder op og hjalp passagererne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sporvognskusk En kusk i de større købstæder, der førte hestene foran de tidlige, hestetrukne sporvogne i byens gader (før elektrificeringen). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | spritfabrikant En person, der ejede og drev en spritfabrik til industriel destillering, rensning og kommercielt engrossalg af sprit, brændevin og akvavit (20. århundrede). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | sproglærer En person, der ernærede sig ved privat eller institutionaliseret undervisning i fremmede sprog (f.eks. tysk, fransk eller engelsk) for borgerskabets børn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sproglærerinde En kvinde, der ernærede sig ved privat eller institutionaliseret undervisning af piger og voksne i fremmede sprog (f.eks. fransk, tysk eller engelsk). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | spækhøker En speciel type høker, der primært handlede med fede madvarer som flæsk, smør, spæk, ost og sild samt pølser. |
| 📊 1 personer | stabshornist En overordnet militærmusiker i hæren, der spillede signalhorn eller messinginstrumenter, og som varetog ledelsen af regimentets hornblæsere under eksercits og parade. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stabsintendant En højere militær embedsmandstitel eller officersgrad inden for forplejnings- og regnskabsvæsenet (Intendanturkorpset) i hæren eller flåden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stabskirurg En højtstående militærlæge i hæren eller flåden med det overordnede administrative og medicinske ansvar for et helt hospitalsafsnit eller sanitetskorps. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | stabssergeant En militær underofficersgrad i hæren; en erfaren sergent med administrative og ledelsesmæssige opgaver i en deling eller kompagni. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stabssergent En militær underofficersgrad i hæren; en erfaren sergent med administrative og ledelsesmæssige opgaver i et kompagni eller en bataljon. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stadslæge En læge ansat direkte af kommunen i en større købstad med det overordnede ansvar for folkesundheden, hygiejnetilsyn ved skoler og epidemikontrol. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stadsmajor Den øverste militære leder af borgervæbningen eller det borgerlige militærkorps i en større købstad. Matches via tastefejlen statdtmajor. |
| 📊 0 personer | stadsmusiker En musiker, der af byrådet havde fået eneret på at levere musik til officielle begivenheder, bryllupper og baller i en bestemt købstad. |
| 📊 2 personer | staldforpagter En person, der lejede driften og retten til en gæstgivergårds eller kros stalde mod en årlig afgift for selvstændigt at passe og opstalde de rejsendes heste. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | staldforvalter Den overordnede administrative og praktiske leder af de store hestestalde på en herregård, et gods eller ved militæret (kavaleriet) med ansvar for foder, seler og staldkarle. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 9 personer | staldkarl En mandlig ansat til pasning af heste og mugning i stalden. Matches via tastefejlen statskarl. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | staldknægt En yngre staldkarl eller lærling på en herregård eller gæstgivergård, der striglede heste og mugede ud i staldene. |
| 📊 35 personer | staldmester Den overordnede leder af herregårdens eller det kongelige hofs stalde, vogne, seletøj og køreheste. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stamhusbesidder Den retmæssige indehaver og herre over et stamhus (et større gods eller herregårdskompleks), som ifølge faste arvelove (fideikommis) ikke måtte sælges eller deles, men skulle overgå ubeskåret til næste generation. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stanser En industriarbejder, der betjente de mekaniske eller hydrauliske stansemaskiner på en metalvare-, skotøjs- eller papirfabrik til præcis udstansning af komponenter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stationforstander Udbredt historisk tastefejl i kilderne for stationsforstander. Den øverste leder af en jernbanestation under DSB eller privatbanerne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 10 personer | stationsarbejder En ufaglært eller semifaglært jernbaneansat under DSB, der arbejdede på stationsområdet med godshåndtering, rengøring, sporrensning og praktiske opgaver. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | stationsbestyrer Lederen af en mindre jernbanestation, en jernbaneholdeplads eller et trinbræt, med ansvar for billetsalg og lokal godsekspedition. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stationsbetjent En jernbaneansat under DSB eller privatbanerne, der udførte praktisk stationsarbejde med godshåndtering, billetsalg, rangering og perrontilsyn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stationsbud En ansat på en jernbanestation til udbringning af pakker, breve og beskeder til lokalområdets beboere. |
| 📊 21 personer | stationsforstander Den øverste leder af en jernbanestation, der havde ansvaret for togtrafikken, billetsalget, godshåndteringen og personalet på stationen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stationsforvalter Den øverste administrative og trafikale leder af en mindre eller mellemstor jernbanestation under DSB eller privatbanerne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | stationsinspektør En overordnet jernbaneembedsmand under DSB med det overordnede administrative og trafikale ansvar for en større jernbanestation. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | stationskarl En ufaglært jernbaneansat under DSB, der udførte det grove, tunge manuelle arbejde på stationsområdet med godshåndtering, rengøring og kulbæring. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stationsmand En jernbaneansat under DSB eller privatbanerne, der udførte det praktiske, alsidige arbejde på stationsområdet med godshåndtering, rengøring og perrontilsyn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stationsmedhjælper En ansat ved en jernbanestation, der hjalp med det praktiske arbejde såsom godshåndtering og rengøring. |
| 📊 6 personer | stationsmester Lederen af en mindre jernbanestation eller holdeplads, med ansvar for den daglige togtrafik, billetsalg og postekspedition på stationen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stationsportør En jernbaneansat på en station, der bar passagerernes bagage, rensede perroner og hjalp med godsvognene. |
| 📊 1 personer | statsbanearbejder En lønarbejder ansat ved jernbanevæsenet under DSB til det praktiske og tunge arbejde med sporlægning, vedligeholdelse af banelinjer og jordarbejde. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | statsbanekonduktør En fastansat tjenestemand under De Danske Statsbaner (DSB), der om bord på togene klippede billetter, råbte stationer op og holdt opsyn med passagererne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 50 personer | statshusmand En husmand, der efter lovgivningen i 1899 eller 1919 oprettede et mindre landbrug med økonomisk støtte eller lån fra staten. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | statsminister Den øverste politiske leder af landets regering og ministerråd (titlen indført endeligt med grundlovsændringen i 1915, afløste konseilspræsidenten). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | statspolitibetjent En polititjenestemand ansat i Statspolitiet (oprettet i 1911 som et landsdækkende korps til bekæmpelse af sværere kriminalitet og grænsekontrol, før politiet blev fuldt statsligt i 1938). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | statsskovfoged En skovfoged ansat direkte af staten til selvstændigt at lede den daglige drift, træfældning, plantning og jagt i et af statens egne skovdistrikter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | statsskovrider En skovrider ansat direkte af staten med det overordnede administrative og forsttekniske ansvar for et af statens egne store skovdistrikter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | stemmer Kortfattet registrering i kilderne for en pianostemmer eller orgelstemmer; en finmekanisk specialist, der stemte og justerede strenge og piber på musikinstrumenter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stempelpapirforhandler En person med officielt privilegium til at sælge det lovpligtige, stemplede papir, som skulle bruges til skøder, testamenter og kontrakter. |
| 📊 0 personer | stempelpapirskriver En kontorassistent, der arbejdede med at udfærdige, stemple og registrere de officielle dokumenter hos en stempelpapirforhandler. |
| 📊 1 personer | stenarbejder En grovarbejder eller daglejer beskæftiget i et stenbrud eller ved vejanlæg med manuel udhugning, kløvning, sortering og transport af sten. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | stenfisker En fisker eller sømand på et specialfartøj (en stenfiskerbåd), der fiskede og klippede store kampesten op fra havbunden til brug for havnebyggeri og moler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stenflækker En grovarbejder i et stenbrud eller ved vejanlæg, der ved hjælp af kiler, mejsler og forhamre flækkede og spaltede store kampesten eller granitblokke til mindre byggematerialer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stengrafer Flertalsform eller kilderegistrering for stenografer; personer uddannet i at nedskrive samtaler, taler eller retsforhandlinger i faste lyntrin (stenografi). |
| 📊 40 personer | stenhugger En faglært håndværker, der bearbejdede rå granit eller sandsten med mejsel og hammer til bygningsfundamenter, monumenter, kantsten eller gravsten. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stenhuggerformand Arbejdslederen for et hold stenhuggere i et stenbrud eller på et byggeværksted, med ansvar for at koordinere tilhugningen af granit og sandsten efter arkitektens tegninger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stenhuggermester En selvstændig stenhugger, der ejede eget stenhuggeri eller værksted med forarbejdning og tilhugning af granit og sandsten til gravsten og byggeri, og som havde svende ansat. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stenkløver En grovarbejder i et stenbrud eller ved vejanlæg, der med kiler, forhamre og mejsler kløvede store kampesten eller granitblokke til mindre bygningssten og chaussésten. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | stenograf En kontoransat (ofte kvinde), der var uddannet i hurtigskrift (stenografi) til at nedskrive diktater, retsforhandlinger eller rigsdagsdebatter i realtid. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stenografmedhjælper En kontoransat, der hjalp med hurtigskrift, renskrivning og lettere sekretæropgaver. |
| 📊 3 personer | stentrykker En faglært håndværker i trykkeribranchen, der udførte det praktiske arbejde med trykning fra store litografiske sten. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stenværkssmed En faglært smed ansat fast på et stenhuggeri eller et kalk- og stenværk til at reparere og smede stenhuggerværktøj, mejsler og maskindele. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stereotypør En faglært grafisk arbejder, der fremstillede faste støbte trykplader (stereotypi) til brug i rotationspresser på avistrykkerier. Matches via tastefejlene steorotypør og kontrolleant. |
| 📊 0 personer | stereotør En faglært håndværker i trykkeribranchen, der fremstillede klicheer og støbte metalplader (stereotypi) til brug i de store rotationstrykpresser. |
| 📊 4 personer | stewardes Udbredt historisk tastefejl i kilderne for stewardesse. En kabinefunktionær ansat i et luftfartsselskab til at varetage passagerers service og sikkerhed. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | stewardesse En kabinefunktionær (20. århundrede) ansat i et luftfartsselskab til at varetage passagerernes service og sikkerhed om bord på flyvemaskiner. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | stiftamtmand Den øverste kongelige civile embedsmand i et stift, som udover at fungere som amtmand i sit eget amt havde det overordnede administrative tilsyn med stiftets kirker, skoler og milde stiftelser i samarbejde med biskoppen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stiftelsesbeboer En person (ofte enke eller gammel håndværker), der havde fået tildelt en fribolig i en velgørende stiftelse. |
| 📊 1 personer | stiftsforvalter Den overordnede administrative og økonomiske leder af et stifts fælles gods, kapitaler og ejendomme, som i samarbejde med stiftsøvrigheden (biskoppen og stiftamtmanden) varetog stiftets midler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stiftslandinspektør En overordnet kongeligt beskikket landinspektør, der havde det øverste tekniske og juridiske opsyn med udstykninger, opmålinger og skelforretninger i et helt stiftsområde. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stiftslæge En overordnet læge (1700- og 1800-tallet), der af kongen eller stiftsøvrigheden var ansat til at føre det overordnede medicinske tilsyn med sognenes fattiglæger, stiftelser og epidemikontrol i et helt stift. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | stiftsprovst En gejstlig embedsmand i folkekirken, der fungerer som sognepræst ved stiftets domkirke og som biskoppens faste stedfortræder og administrative højre hånd. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stilladsarbejder En specialiseret anlægs- og byggearbejder (20. århundrede), der opstillede, sikrede og nedtog svære stål- eller træstilladser ved renovering og nybyggeri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stodderkonge En person ansat af sognets herred eller sogn til at holde udefrakommende tiggere, vagabonder og omløbere væk fra sognegrænsen. |
| 📊 4 personer | stolemager En faglært håndværker (modelsnedker eller bødker), der specialiserede sig professionelt i at konstruere, tildanne, samle og reparere stole og finere siddemøbler. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | stolemagersvend En udlært faglært håndværker (stolemager), der arbejdede som ansat svend på et møbelværksted med speciale i at konstruere og samle stole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | stopperske En specialiseret kvindelig håndværker eller fabriksarbejder i tekstilfaget, der udførte finere standsning, reparation, vævning og standsning (stopning) af huller i fine stoffer og strømper. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | storfanger En officiel og respekteret statusbetegnelse i de grønlandske kilder for en fanger (jæger), der udviste ekstraordinær dygtighed og fangede en stor mængde sæler, hvaler eller bjørne til sognets underhold. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 9 personer | storkorsridder En person, der var blevet tildelt den absolut højeste grad (Storkorset) af en af de kongelige danske ridderordener (Dannebrogordenen eller Elefantordenen). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | strandfoged En lokal embedsmand ved kysten, der førte tilsyn med strandinger, registrerede vraggods og organiserede bjergningsarbejde. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | strandfogedmedhjælper En lokal fisker eller bonde, der blev indkaldt af strandfogeden til at hjælpe med bjærgning og opsyn ved skibsstrandinger. |
| 📊 5 personer | strandkontrollør En statslig embedsmand under toldvæsenet, der patruljerede kyststrækninger for at forhindre smugling og føre tilsyn med strandinger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | strandtoldbetjent En statslig embedsmand under toldvæsenet, der patruljerede kyststrækninger og strande for at overvåge skibsanløb, registrere strandingsgods og forhindre smugling. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | strikkekone En ældre eller fattig kvinde, der ernærede sig ved at strikke strømper, trøjer og vanter mod en beskeden betaling per styk. |
| 📊 6 personer | strikker En mandlig industriarbejder (20. århundrede), der betjente de store mekaniske strikkemaskiner på en tekstil- eller strømpefabrik. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | strikkerske En kvindelig arbejder inden for tekstilindustrien eller en hjemmearbejder, der betjente mekaniske strikkemaskiner til fremstilling af strømper og uldvarer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 28 personer | struktør En faglært håndværker i bygge- og anlægsbranchen (20. århundrede), opdelt i bygningsstruktør eller anlægsstruktør, specialiseret i betonkonstruktioner, råhuse og svære anlægsarbejder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | stryerske Udbredt stavevariant i kilderne for strygerske. En kvinde, der levede af at stryge, glatte og stive fint tøj og linned for vaskerier eller private. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | strygejomfru En ugift kvinde ansat på et hotel, et herregårdsvaskeri eller et finere franskvaskeri til udelukkende at stryge og stive linned og fint tøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | strygepige En kvindelig ansat på et dampvaskeri, et hotel eller i en velstående husholdning, hvis faste opgave var manuel opvarmning af strygejern og strygning af finere linned. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 23 personer | strygerske En kvinde, der levede af at stryge og stive fint tøj (f.eks. skjorteflipper, duge og kraver) for rige familier eller vaskerier. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | strygning Kortfattet registrering i kilderne for en strygepige; angiver en kvinde beskæftiget med strygning og glatning af finere linned på et vaskeri. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | strømpevæver En faglært håndværker eller selvstændig husflidsarbejder på landet, der fremstillede strømper, huer og finere trikotagevarer ved hjælp af en specialiseret strømpevævestol. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stud techn Udbredt tegn- og tastefejl i kilderne (sutd techn) for stud.techn. (studiosus technologiae); angiver en person under uddannelse til civilingeniør ved Polyteknisk Læreanstalt. |
| 📊 43 personer | student En person, der har bestået studentereksamen (historisk kaldet examen artium) og studerer ved et universitet, eller en elev i gymnasiet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 165 personer | studerende En person, der er indskrevet til en højere uddannelse ved et universitet, et seminarium, en teknisk skole eller en handelshøjskole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | studerendeart Udbredt sammenskrivning i kilderne for en person, der havde bestået studentereksamen (examen artium) og var indskrevet til videre studier på universitetet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | studerendejur Udbredt sammenskrivning i kilderne for en person, der læste jura (stud.jur. / studiosus juris) på universitetet med henblik på embedseksamen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | studerendemag Udbredt sammenskrivning i kilderne for en person, der læste humanistiske eller naturvidenskabelige fag (stud.mag.) på universitetet med henblik på magistergraden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | studerendemed Udbredt sammenskrivning i kilderne for en person, der læste medicin (stud.med. / studiosus medicinae) på universitetet for at uddanne sig til læge. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | studerendepolyt En udbredt sammenskrivning i kilderne for en person, der læste til civilingeniør (cand.polyt.) ved Polyteknisk Læreanstalt. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | studerendetheol Udbredt sammenskrivning i kilderne for en person, der læste teologi (stud.theol. / studiosus theologiae) på universitetet for at uddanne sig til præst. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | studerer musik En person (20. århundrede), der var indskrevet og modtog videregående uddannelse i instrumentspil, komposition eller sang ved et musikkonservatorium. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | studine En udbredt historisk og respektfuld standstitel i kilderne for en kvindelig student; en kvinde, der havde bestået studentereksamen eller læste ved universitetet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | studious medico Ældre eller latinsk-inspireret registrering i kilderne for stud.med. (studiosus medicinae); en person, der læser rets- eller lægevidenskab ved universitetet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 21 personer | stuepige En kvindelig tjenestetyende i finere borgerhjem, hoteller eller på godser, der stod for rengøring af stuerne, opredning og servering. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stukatør En faglært kunsthåndværker, der fremstillede, opsatte og reparerede sirlige loftsdekorationer, rosetter og gesimser af stuk (en gips- og kalkblanding) i bygninger. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | stukkatør En faglært kunsthåndværker, der fremstillede, opsatte og reparerede dekorative lofts- og vægdekorationer, rosetter og relieffer i gips (stifterarbejde) i bygningerne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | stutmester Lederen af et større stutteri (f.eks. det kongelige stutteri i Frederiksborg), med ansvar for avl og pleje af ædle heste. |
| 📊 1 personer | stutteribestyrer Den overordnede administrative og faglige leder af et stutteri med det fulde praktiske ansvar for hesteavl, stambøger, foderplaner og holdsarbejdere på ejerens vegne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stutterimester Den øverste faglige leder og værkfører på et stutteri med ansvar for hesteavl, holdsarbejdere og stambøger. Variant af stutteribestyrer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 65 personer | styrmand Skibets næstkommanderende under kaptajnen eller skipperen, som stod for navigationen, vagterne og opsynet med lastningen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | styrmandsaspirant En ung sømand, der var påmønstret handelsflådens skibe for at opnå den nødvendige praktiske sejltid og erfaring før optagelse på navigationsskolen til styrmand. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | styrmandselev En ung sømand (20. århundrede), der var påmønstret handelsflådens skibe til praktisk dækstjeneste for at opnå den nødvendige sejltid før optagelse på navigationsskolen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stæmmer Udbredt historisk tastefejl og dialektform i kilderne for pianostemmer eller orgelstemmer; en finmekanisk specialist, der stemte og justerede strenge og piber på musikinstrumenter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stævningsmand En offentlig eller retslig tjenestemand, hvis faste opgave var personligt at opsøge borgere for at forkynde og overlevere officielle stævninger, retsindkaldelser eller retsakter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 21 personer | støbearbejder En faglært eller ufaglært industriarbejder på et jernstøberi eller metalstøberi, der håndterede flydende metal, ovne eller støbeforme. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 19 personer | støbemester Den øverste faglige leder af støbeafdelingen på et jernstøberi, med direkte ansvar for formerne, støberiarbejderne og det flydende metal. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 157 personer | støber En faglært eller semifaglært arbejder på et støberi, der udførte selve støbningen ved at hælde det flydende, glødende metal eller glas i formene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 96 personer | støberiarbejder En ufaglært eller faglært industriarbejder på et jernstøberi, beskæftiget med håndtering af flydende metal eller støbeforme. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | støberiarbejdsmand En ufaglært arbejder ansat på et jern- eller metalstøberi til det tungeste og groveste manuelle arbejde, flytning af råstoffer, kulbæring og oprydning i støbehallen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | støberiassistent En kontor- eller driftsfunktionær ansat på et jern- eller metalstøberi til at assistere med holdsplaner, tidsregistrering, materialekontrol eller teknisk opsyn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | støberiejer Den selvstændige erhvervsdrivende eller fabrikant, der ejede og drev et jernstøberi eller metalstøberi med det fulde økonomiske og juridiske ansvar. Variant af jernstøberiejer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | støberiformand En erfaren faglært støber eller murer ansat som arbejdsleder for et hold støberiarbejdere på et jern- eller metalstøberi. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | støttemedhjælper En pædagogisk medarbejder uden fuld faguddannelse (20. århundrede) ansat i en børnehave eller skole til at assistere et specifikt barn med særlige behov. Variant af støttepædagog. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | støttepædagog En uddannet pædagog (20. århundrede) ansat til at yde en målrettet, individuel pædagogisk støtte til et specifikt barn med særlige behov i en børnehave eller skole. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stålarbejder En industriarbejder i jern- og metalindustrien, eller specifikt på et stålvalseværk, beskæftiget med forarbejdning, transport og maskinel håndtering af råstål og bjælker. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stålgravør En højt specialiseret kunsthåndværker, der med fine mejsler og stikler indgraverede mønstre, tekst eller motiver i svære stålplader (f.eks. til brug ved trykning af pengesedler eller frimærker). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | stålsmelter En specialiseret industriarbejder på et stålværk, der overvågede smelteprocesserne i de store Siemens-Martin-ovne eller lysbueovne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | stålstøber En faglært eller semifaglært industriarbejder på et stålværk eller jernstøberi, der hældte det flydende, glødende stål i de klargjorte sandforme. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 11 personer | ståltekniker En teknisk uddannet specialist (20. århundrede) i jern- og metalindustrien med viden om stållegeringer, hærdning, valsning og kvalitetskontrol. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | staalvalser En faglært industriarbejder på et stålvalseværk, der betjente de store valsemaskiner og gader til udvalsning af glødende stålblokke til stålplader eller profiljern. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stålvalseværksarbejder En industriarbejder ansat til det rå eller maskinelle arbejde ved de store Siemens-Martin-ovne eller valsegader på et stålvalseværk. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 84 personer | stålværket Registrering i kilderne for en industriarbejder, der havde sin faste daglige gang og ansættelse på et lokalt stålværk. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 583 personer | stålværksarbejder En industriarbejder ansat ved de store smelteovne eller valsegader på et stålværk. Matches via tastefejlen stålværksrbejder. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stålværksassistent En kontor- eller driftsfunktionær ansat på et stålvalseværk til at assistere med administrationen, målerkontrol, holdsplaner eller teknisk opsyn. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | stålværksbrænder En specialiseret industriarbejder på et stålværk, der betjente og overvågede de store gasbrændere til opvarmning af smelteovne eller skærebrænding af metalskrot. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | stålværksformand Arbejdslederen for et hold stålværksarbejdere, med ansvar for at overvåge og koordinere arbejdet ved smelteovnene, valserne eller saksene på et stålværk. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 10 personer | ståværksarbejder Udbredt historisk stavefejl i kilderne for stålværksarbejder. En industriarbejder ansat til hårdt manuelt arbejde på et stålværk. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sukkerfabrikant En person, der ejede og drev en sukkerfabrik til industriel udvinding, raffinering og kommercielt salg af sukker og roesukker i større skala. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | sukkerhusarbejder En industriarbejder ansat på de tidlige sukkerraffinaderier til at håndtere de tunge, varme sukkertoppe og kogeovne. |
| 📊 0 personer | sukkerkoger En specialiseret arbejder på et sukkerraffinaderi eller en sukkerfabrik, der overvågede kogningen af sukkermassen. |
| 📊 4 personer | sundhedshjælper En uddannet medarbejder (nyere tid) inden for den kommunale hjemmepleje eller på plejehjem, der udførte praktisk hjælp og personlig pleje hos borgerne. Kortform af social- og sundhedshjælper. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sundhedsplejerske En specialuddannet sygeplejerske (indført i 1937), der rejste ud til private hjem for at vejlede mødre om spædbørns sundhed, hygiejne og ernæring for at mindske spædbørnsdødelighed. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sv 1876 Officiel forkortelse i folketællingerne for svend (sv) efterfulgt af det specifikke årstal, hvor håndværkeren bestod sin svendeprøve eller opnåede svendestatus. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 22 personer | svejser En faglært metalsmed eller industriarbejder (20. århundrede) specialiseret i at sammensmelte og føje metaldele sammen ved brug av gas eller elektricitet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | svend i 1876 Tællingsforkortelse (sv 1876) for en faglært håndværker, der bestod sin svendeprøve eller arbejdede som ansat svend fra det pågældende år. |
| 📊 0 personer | sværdfejer En faglært håndværker, der monterede, polerede og dekorerede sværdklinger, sabler, skeder og dekorative blankvåben. |
| 📊 1 personer | syede for folk En udbredt folkelig erhvervsnotering i folketællingerne for en hjemmesyerske eller sypige; angiver at hun tog imod sy- og reparationsarbejde fra sognets beboere. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | syelev En ung kvinde under faglært uddannelse (i lære) på en systue eller skræddersal for at lære tilskæring, syning og tilpasning af beklædningstøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | syerkse Udbredt fejlskrivning og bogstavbytte i kilderne for syerske. En kvinde, der lever af at sy, tilpasse eller reparere beklædningstøj. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 333 personer | syerske En faglært kvinde, der syede beklædningstøj. Matches via tastefejlen suerske. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygegymnast En historisk erhvervsbetegnelse (forgængeren for fysioterapeuten), der arbejdede professionelt med genoptræning, massage, strækøvelser og sygegymnastik for patienter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygehjemsforstander Den øverste administrative og praktiske leder af et sygehjem, plejehjem eller en social-medicinsk institution (20. århundrede), med ansvar for drift og personale. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 23 personer | sygehjælper En sundhedsfagligt uddannet medarbejder (20. århundrede) ansat på sygehuse eller plejehjem til praktisk og personlig pleje af syge og ældre. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygehjælperelev En person (20. århundrede) under sundhedsfaglig praktisk og teoretisk uddannelse på et sygehus eller plejehjem til at blive sygehjælper. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygehusforvalter Den overordnede administrative og økonomiske leder af et sygehus, med det fulde praktiske ansvar for regnskabet, pakhusene, indkøb og det ikke-medicinske personale. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygehusinspektør Den øverste administrative, økonomiske og praktiske leder af et sygehus eller hospital, med ansvar for bygninger, regnskab og det ikke-medicinske personale. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sygehuslæge En autoriseret læge med fast ansættelse ved et amtssygehus eller hospital, beskæftiget med diagnosticering og behandling af indlagte patienter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygehusoppasser En lavere ansat eller daglejer på et sygehus, hvis faste opgave var grov rengøring, madudbringning, tøjskift og det tunge manuelle arbejde på gangene. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 4 personer | sygehusportør En ansat på et sygehus til manuelt arbejde med transport af patienter, senge, medicinsk udstyr samt renholdelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sygekassekasserer Den regnskabsansvarlige funktionær i en lokal, folkelig sygekasse, som opkrævede medlemskontingenter og udbetalte læge- og sygehjælpsunderstøttelse. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 3 personer | sygekasseopkræver En person ansat til personligt at rejse rundt til medlemmerne i en lokal, folkelig sygekasse for at opkræve de månedlige kontingenter. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygekasserer Den regnskabs- og kontantansvarlige embedsmand eller funktionær i en lokal sygekasse (20. århundrede), der modtog kontingenter og udbetalte sygehjælp. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | sygemedhjælper En person ansat på et sygehus, sanatorium eller plejehjem til at assistere sygeplejerskerne med den praktiske pleje og forplejning af patienterne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygemedhjælperelev En person (20. århundrede) under sundhedsfaglig praktisk og teoretisk uddannelse på et sygehus eller plejehjem med henblik på at opnå status som sygemedhjælper. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 23 personer | sygeplejeelev En ung kvinde under uddannelse på et hospital til at blive autoriseret sygeplejerske. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 195 personer | sygeplejer En mandlig ansat (sjældnere end kvindelige sygeplejersker), der udførte praktisk og lægeligt assisteret pleje af syge og patienter på et hospital eller asyl. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 193 personer | sygeplejerske En professionelt uddannet person (historisk primært kvinder), der arbejder med pleje og behandling af syge på hospitaler eller i lokalsamfundet. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygeplejerskeelev Ældre skrivemåde for en sygeplejeelev; en ung kvinde under uddannelse på et sygehus. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | sygeplejerskeske En ældre eller alternativ folketællingsbetegnelse for en kvinde, der fungerede som sygeplejerske eller privat sygeplejer. |
| 📊 2 personer | sygeplejeske Udbredt historisk tastefejl i kilderne for sygeplejerske. En professionelt uddannet person beskæftiget med pleje og behandling af syge. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sygeplerjske Udbredt historisk tastefejl og bogstavbytte i kilderne for sygeplejerske. En uddannet person beskæftiget med pleje og behandling af syge. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sygeplerske Udbredt historisk tastefejl i kilderne for sygeplejerske. En professionelt uddannet person beskæftiget med pleje og behandling af syge. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 6 personer | sygning Udbredt historisk fejlskrivning i kilderne for syning; angiver en kvinde eller sypige, der ernærede sig ved syarbejde og beklædningsfremstilling. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | syjomfru En ugift kvinde ansat i et finere borgerhjem eller i en modeforretning til at sy og tilpasse kjoler og finere beklædning. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 0 personer | syjomfruelev En ung pige, der var i mesterlære hos en erfaren syjomfru eller modist for at lære finere kjolesyning. |
| 📊 32 personer | sypige En yngre kvinde eller pige ansat til lettere syarbejde, reparation af tøj eller hvidtømsforarbejdning i private hjem eller systuer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sæbefabrikant En person, der ejede og drev en sæbefabrik til industriel produktion af håndsæber, barbersæber, sæbepulver og soda i større skala. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sæbemester Den faglige og overordnede leder af selve produktionen, kemikalieblandingen og kogningen på en sæbefabrik, med direkte ansvar for arbejderne. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | sæbesyder En faglært håndværker, der fremstillede sæbe ved at koge fedtstoffer eller olier sammen med lud i store metalkedler (forgængeren for sæbefabrikanten). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 5 personer | sælger En handelsansat (20. århundrede) i en grossist-, engros- eller industrivirksomhed, der stod for kundekontakt, tilbudsgivning og afsætning af varer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sætter En specialiseret typograf (ofte kaldet håndsatser), der udelukkende stod for den fysiske opsætning af bogsider i bly. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sætteskipper En person, der efter bestået mindre styrmandseksamen havde officiel tilladelse til som skipper at føre mindre eller mellemstore handelsskibe i begrænset fart (f.eks. kystfart og indre farvande). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | søe limits Historisk forvansket fejlskrivning i kilderne for sølimit (eller sømilits). En udskrevet og værnepligtig sømand eller kystbofast person i Søetaten (Flåden). 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | søfarende Fællesbetegnelse i kilderne for en person, der arbejdede på havet, enten som matros, styrmand, skipper eller dæksdreng i handelsflåden eller orlogsflåden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | søfarer Udbredt bøjningsform i kilderne for en søfarende; en person, der havde sit faste erhverv og udkomme til søs i handelsflåden eller orlogsflåden. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 9 personer | søfyrbøder En fyrbøder om bord på et dampskib, hvis ekstremt hårde og varme arbejde var at skovle kul ind i skibets store dampkedler under rejsen. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | søkaptajn En certificeret skibsfører, der bar officiel rettighed til som kaptajn at føre store handelsskibe i langfart. Matches via forkortelsen søkaptajn og søkapt. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | sølvarbejderske En kvindelig håndværker eller fabriksarbejder i guld- og sølvsmedefaget, typisk beskæftiget med manuel polering, slibning eller lettere montage af sølvtøj og korpussager. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 8 personer | sølvsmed En højtuddannet kunsthåndværker, der fremstillede korpusarbejder, fade, lysestager og bestik af massivt sølv. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 2 personer | søløjtnant En officersgrad i Søværnet (Søetaten), opdelt i Søløjtnant af 1. og 2. grad, som fungerede som vagthavende officer om bord på krigsskibe. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 91 personer | sømand Fællesbetegnelse i kilderne for en aktiv søfarende, matros eller skipper. Matches via tastefejlen sømmerske. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | søminemester En overordnet militær specialist eller underofficer i Søværnet, med ansvar for den tekniske vedligeholdelse, udrustning og udlægning af søminer og sprængstoffer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |
| 📊 1 personer | søofficersaspirant En ung mand under forberedende tjeneste og prøvetid i Søværnet med henblik på optagelse og endelig uddannelse på Søkadetakademiet til søofficer. 👤 Vis navneliste for dette erhverv » |