Efternavnet Svendsen er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "søn af Svend". Det bagvedliggende mandsnavn Svend stikker sine etymologiske rødder dybt ned i den pærenordiske sprogstamme og stammer oprindeligt fra det oldnordiske substantiv sveinn. Dette ord bar oprindeligt betydningen "dreng", "ung mand" eller "unghersvend", men udviklede sig i vikingetiden til også at betegne en "kriger", "tjener" eller en person, der stod i en andens tjeneste som trofast væbner. I modsætning til mange andre udbredte danske navne er Svendsen således af rent germansk og skandinavisk ophav og bærer ikke på en latinsk eller hebraisk helgenarv.
Navnets historie i de danske slægter afspejler overgangen fra det ældre bondesamfunds levende patronymtradition til det moderne, faste navnesystem. Gennem århundrederne skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte; en søn af en fader ved navn Svend fik således automatisk efternavnet Svendsen, mens en datter blev indskrevet som Svendsdatter [1.1, 1.2.2]. Fornavnet Svend har i årtusinder været et yderst udbredt kongenavn i Danmark – båret af historiske monarker som Svend Tveskæg og Svend Estridsen – hvilket tidligt gav navnestammen stor prestige og udbredelse i den brede landbobefolkning. For at skabe administrative strukturer greb statsmagten ind med Navnelovene i 1800-tallet. Dette skete indledningsvist med forordningen af 1828 og endeligt med den skelsættende navnelov af 1856 (ofte omtalt som 1853-loven på grund af sit forarbejde). Loven fastfrøs de eksisterende fadersnavne permanent, hvilket betød, at den slægtleds-specifikke navngivning ophørte, og Svendsen stivnede som et fast, permanent arveligt efternavn for de efterfølgende generationer.
I det moderne Danmark er Svendsen et yderst traditionelt, velkendt og almindeligt efternavn. Ifølge officielle og opdaterede tal fra Danmarks Statistik bærer i alt 22.023 danskere efternavnet Svendsen [1.1]. Det placerer Svendsen solidt i den øverste top som landets 23. mest almindelige efternavn i hele den danske befolkning. Selvom forekomsten af de traditionelle -sen-efternavne over de seneste årtier har vist en svagt faldende tendens i befolkningen – i takt med at nutidige familier søger mod mere unikke mellemnavne eller beskyttede slægtsnavne – bevarer Svendsen en fremtrædende og urokkelig status i det samlede danske navnelandskab.
Johan Svendsen (Johan Severin Svendsen, 1840–1911) var en verdenskendt og markant skandinavisk komponist og dirigent, som i en lang årrække var tæt knyttet til det danske kulturliv, da han fra 1883 til 1908 bestred den prestigefyldte post som kapelmester for Det Kongelige Kapel i København, hvor han satte et monumentalt præg på landets musikalske guldalder.
Clara Svendsen (Clara Emilie Svendsen, 1916–1994), i offentligheden bedre kendt under sit giftenavn Clara Selborn, var en anerkendt dansk forfatter og litterær sekretær, som ydede et uvurderligt historisk bidrag til kulturarven gennem sit livslange og nære samarbejde med forfatterinden Karen Blixen, hvis litterære efterladenskaber hun administrerede som testamentarisk eksekutor.
Eyvind Svendsen (1896–1946) var en prominent og højt respekteret dansk skuespiller, der opnåede stor anerkendelse for sine mange klassiske og karaktermættede roller på Det Kongelige Teater i København i første halvdel af 1900-tallet, og som betragtes som en af sin tids betydelige scenekunstnere herhjemme.
Navnet optræder hos 502 personer.