Efternavnet Sørensdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Søren". Det tilgrundliggende mandsnavn Søren er en herhjemme udviklet, folkelig form og sproglig slibning af det latinske navn Severinus. Dette latinske navn er oprindeligt en afledning af adjektivet severus, som bærer den direkte betydning "alvorlig", "streng" eller "karakterfast". Navnet blev oprindeligt båret af flere tidlige kristne helgener, og gennem den katolske kirkes store indflydelse i middelalderen spredte navnet sig til Skandinavien, hvor formen Søren efterfølgende dannede det sproglige fundament for dette datter-patronym.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Sørensdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Søren. Da Søren historisk set var et af de absolut mest populære mandsnavne i den danske bondeklasse, hørte Sørensdatter til blandt de hyppigste kvindelige efternavne i landet. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Sørensen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Sørensdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Da navnet Sørensdatter blev udfaset som et levende og arveligt efternavn omkring år 1900 som følge af 1800-tallets navnelove, bæres det ikke af almindeligt kendte nulevende eller nyere historiske skikkelser (såsom ministre, forfattere eller videnskabsfolk fra det 20. århundrede). Navnet optræder i stedet hyppigt og veldokumenteret i historiske rets-, skifte- og fæstekilder fra før 1900. For at overholde de absolutte krav om historisk sandfærdighed, og da der ikke findes almindeligt kendte encyklopædiske enkeltpersoner i historiebøgerne med dette specifikke efternavn, er biografiafsnittet udeladt.
Navnet optræder hos 295 personer.