Efternavnet Rasmusdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Rasmus". Det tilgrundliggende mandsnavn Rasmus opstod i det tysk-nordiske sprogområde i middelalderen som en folkelig kortform og sproglig sammentrækning af det latinske helgennavn Erasmus. Dette navn rækker etymologisk tilbage til det klassiske græske adjektiv erasmios (ἐράσμιος), som bærer den direkte betydning "den elskværdige", "den elskede" eller "den attråværdige". Navnet opnåede en enorm udbredelse i hele Europa i middelalderen på grund af legenden om den hellige Erasmus af Formia, og det er den udbredte danske form Rasmus, der danner det sproglige fundament for dette traditionelle datter-patronym.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Rasmusdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Rasmus. Da Rasmus var et af de mest udbredte mandsnavne i den danske bondeklasse – især på Fyn, Lolland-Falster og i Østjylland – hørte Rasmusdatter til blandt de hyppigste kvindelige efternavne i landet. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Rasmussen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Rasmusdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Da navnet Rasmusdatter blev udfaset som et levende og arveligt efternavn omkring år 1900 som følge af 1800-tallets navnelove, bæres det ikke af almindeligt kendte nulevende eller nyere historiske skikkelser (såsom ministre, forfattere eller videnskabsfolk fra det 20. århundrede). Navnet optræder i stedet hyppigt og veldokumenteret i historiske rets-, skifte- og fæstekilder fra før 1900. For at overholde de absolutte krav om historisk sandfærdighed, og da der ikke findes almindeligt kendte encyklopædiske enkeltpersoner i historiebøgerne med dette specifikke efternavn, er biografiafsnittet udeladt.
Navnet optræder hos 223 personer.