Efternavnet Pedersdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Peder". Det tilgrundliggende mandsnavn Peder (historisk også stavet Peter eller Petter) stammer etymologisk fra det græske mandsnavn Petros (Πέτρος). Dette græske ord er en oversættelse af det aramæiske tilnavn Kefas, som bærer den direkte sproglige betydning "klippe" eller "sten". Navnet opnåede en monumental udbredelse i hele den kristne verden på grund af apostlen Simon, som Jesus ifølge Det Nye Testamente tildelte navnet Peter (Klippen). Via den latinske form Petrus spredte navnet sig til Skandinavien, hvor formen Peder tidligt etablerede sig som den dominerende danske variant og dannede sprogligt grundlag for dette datter-patronym.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Pedersdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Peder. Denne levende og slægtsleds-specifikke skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste, arvelige slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Pedersen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Pedersdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Maren Pedersdatter (ca. 1610–1651) var en historisk dansk kvinde fra Nordjylland, hvis skæbne under de store jyske hekseprocesser i 1600-tallet er indgående dokumenteret i bevarede tingbøger, og som i eftertiden står som et centralt rets- og kulturhistorisk vidnesbyrd om datidens folketro.
Johanne Pedersdatter (død 1622) var en historisk dansk kvinde fra Stavanger (dengang en del af det samlede Danmark-Norge), hvis retssag og efterfølgende dom for trolddom er en af de bedst dokumenterede og mest kendte hekseprocesser i den fællesnordiske historie.
Navnet optræder hos 1.350 personer.