Mandsnavnet Ole er en traditionel nordisk og herhjemme udviklet kortform af det ældre skandinaviske navn Oluf. Det rækker etymologisk tilbage til det urnordiske og oldnordiske navn Óláfr (historisk set også formuleret som Anleifr). Dette navn er sammensat af de to urgermanske ordled *Anu-, som bærer betydningen "forfader" eller "ane", og *-laibar, der betyder "efterkommer", "arving" eller "levn". Den samlede etymologiske og oprindelige betydning af navnestammen tolkes således direkte som "forfædrenes efterkommer" eller "slægtens arving". Navnet vandt tidligt en monumental, hellig status i hele Norden på grund af den norske konge og helgen Olav den Hellige (Sankt Olav), der faldt i slaget ved Stiklestad i 1030.
Kulturhistorisk set har Ole (og varianten Oluf) været anvendt i Danmark lige siden vikingetiden og middelalderen. Navnet opnåede en urokkelig folkelig forankring i det traditionelle danske landbosamfund, hvor det i århundreder var et af de absolut mest udbredte bondenavne overhovedet. Navnet spillede en fundamental rolle i den gamle nordiske patronymtradition, hvor en faders fornavn dannede efternavnet for næste generation; hvis en fæstebonde eller husmand hed Ole til fornavn, fik hans sønner efternavnet Olsen, mens hans døtre blev indskrevet i kirkebøgerne som Olsdatter. Da statsmagten indførte de administrative Navnelove i 1800-tallet – via dekreter i 1828 og endeligt i 1856 for at fastfryse befolkningens skiftende navne permanent – betød den kolossale udbredelse af fornavnet Ole, at patronymikonet Olsen stivnede som et af landets absolut mest udbredte efternavne, mens fornavnet Ole bevarede sin stærke, selvstændige historie i de danske slægter, hvilket også præger generationerne på blumensaadt-ingemand.dk.
I det moderne Danmark er Ole et yderst traditionsrigt, velkendt og almindeligt fornavn, der dog i dag overvejende bæres af de modne og ældre generationer. Ifølge officielle tal fra Danmarks Statistik bærer i alt 28.329 danskere navnet Ole som deres første fornavn. Navnet oplevede en gigantisk og landsdækkende popularitetsbølge i midten af det 20. århundrede, navnlig som et udpræget modenavn i årtierne fra 1940'erne til 1960'erne. Selvom navnet i det 21. århundrede er gået markant tilbage på de årlige lister over navne til nyfødte spædbørn, bevarer det en fremtrædende og urokkelig status i det samlede danske navnelandskab.
Ole Rømer (1644–1710) var en verdenskendt dansk astronom, ingeniør og politidirektør, som i eftertiden har sikret sig en monumental plads i den globale videnskabshistorie for i 1676 at have opdaget lysets tøven og foretaget den allerførste måling af lysets hastighed, og som herhjemme indførte det første ensartede system for mål og vægt.
Ole Worm (1588–1654) var en fremtrædende dansk læge, polyhistor og runeforsker, der betragtes som grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi i Danmark pga. sit epokegørende arbejde med at dokumentere landets runesten, og som opnåede stor historisk berømmelse for sit store raritetskabinet Museum Wormianum.
Ole Bornedal (født 1959) er en markant og internationalt anerkendt nulevende dansk filminstruktør, skuespiller og manuskriptforfatter, som har sat et afgørende præg på moderne dansk filmhistorie, og som opnåede sit store folkelige og kritiske gennembrud med den skelsættende gyserfilm Nattevagten (1994).
Navnet optræder hos 1.682 personer.