Mandsnavnet Niels er en gammel, pæredansk kortform af det oprindeligt græske navn Nikolaos (på latin Nicolaus). Navnet er et etymologisk sammensat ord af de græske sprogelementer nike, som betyder "sejr", og laos, som betyder "folk". Den direkte sproglige betydning af navnet er således "folkesejrer" eller "sejrherre over folket". Gennem helgendyrkelsen af Sankt Nikolaus i den tidlige middelalder spredte navnet sig til hele det europæiske kontinent, hvor det i Norden hurtigt sleb sig ned til den karakteristiske form Niels.
Navnet Niels har spillet en fundamental rolle i den danske kulturhistorie lige siden den tidlige middelalder, hvor det blev båret af både kongelige, herremænd og gejstlige. Navnet sivede hurtigt ud til den brede landbefolkning og opnåede en så enorm geografisk udbredelse, at det i århundreder lå i absolut top over de mest anvendte bondenavne i Danmark. Da fornavnet Niels var så massivt udbredt, dannede det grundlag for et af Danmarks absolut mest dominerende patronymiske efternavne, Nielsen, da de levende fadersnavne stivnede og blev gjort arvelige af staten gennem Navnelovene i 1828 og 1853.
I det moderne Danmark er Niels fortsat et særdeles udbredt, almindeligt og traditionsrigt fornavn. Selvom navnet i de seneste årtier i højere grad har vundet genklang hos voksne og de ældre generationer frem for nyfødte, bæres navnet i dag af over 30.000 danske mænd ifølge officielle tal fra Danmarks Statistik. Navnet betragtes som en udødelig søjle i den nordiske navnearv og optræder dertil hyppigt som første led i klassiske dobbeltnavne.
Navnet Niels er uløseligt forbundet med nogle af de største og mest beviseligt virkelige skikkelser i Danmarks historie. Blandt de mest markante finder man:
Navnet optræder hos 3.895 personer.