Pigenavnet Maren er en gammel, herhjemme udviklet skandinavisk og folkelig kortform af det klassiske latinske navn Marina eller det beslægtede Margareta. Den mest udbredte navneforskning peger på Marina som den primære rod, hvilket etymologisk stammer direkte fra det latinske adjektiv marinus, der bærer den direkte og sproglige betydning "tilhørende havet" eller "havfrue" (afledt af mare, som betyder hav). Navnet vandt stor udbredelse i hele det kristne Europa i middelalderen på grund af legenden om martyren den hellige Sankt Marina (i den østlige kirke kendt som Margaretha af Antiokia). I de nordiske lande undergik navnet en markant sproglig slibning i folkemunden, hvor det over århundrederne transformerede sig til den karakteristiske og særskilte danske form Maren.
Kulturhistorisk set har Maren været et af de absolut mest dominerende og populære kvindenavne i Danmark lige siden middelalderen. Navnet opnåede en urokkelig, landsdækkende forankring i det traditionelle danske landbosamfund, hvor det i århundreder var et af de mest udbredte bondepigenavne overhovedet. I overensstemmelse med den gamle nordiske patronymtradition dannede mødrenavne sjældent direkte efternavne, men fornavnet spillede en stor rolle, da døtre af fæstebønder og husmænd bar efternavne sluttende på -datter baseret på faderens fornavn. Da statsmagten med de administrative Navnelove i 1800-tallet – via dekreter i 1828 og endeligt i 1856 – greb ind for at fastfryse befolkningens skiftende efternavne permanent, berørte det ikke fornavnet Maren direkte, men navnet bevarede en enorm og ubrudt udbredelse i de ældre danske slægter, hvilket også afspejles på tværs af generationerne i slægtshistorien på blumensaadt-ingemand.dk.
I det moderne Danmark er Maren et yderst traditionsrigt og velkendt fornavn, som betragtes som relativt sjældent til nyfødte, men som har en stabil repræsentation i den samlede befolkning. Ifølge officielle navneopgørelser fra Danmarks Statistik er der i alt 2.128 danskere, der bærer fornavnet Maren som deres første fornavn. Navnet toppede statistisk set i 1800-tallet og gled markant ud af brug i midten af 1900-tallet, hvor det i offentligheden i en periode uretmæssigt fik karakter af et gammeldags "ammenavn". I det 21. århundrede har det dog oplevet en mindre, nostalgisk renæssance i selskab med andre oldeforældrenavne, hvilket sikrer dets fortsatte plads i det danske navnelandskab.
Maren Spliids (Maren Thomasdatter Spliids, ca. 1600–1641) var en historisk dansk kvinde og skrædderhustru fra Ribe, der bestrider en central og tragisk plads i danmarkshistorien som landets mest berømte offer for de store hekseprocesser, efter hun i 1641 blev dømt for trolddom og brændt på bålet på Galgebakken i Ribe.
Maren Korsgaard (Maren Christensen Korsgaard, 1802–1884) var en historisk dansk væverske og landbokvinde fra Himmerland, som ydede et væsentligt folkeligt bidrag til udbredelsen af den gudelige vækkelsesbevægelse i Danmark i første halvdel af 1800-tallet, og hvis liv og religiøse virke er indgående dokumenteret i datidens historiske kildeskrifter.
Navnet optræder hos 2.171 personer.