Efternavnet Larsdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Lars". Det tilgrundliggende mandsnavn Lars er en herhjemme udviklet, folkelig kortform (hypokorisme) af det latinske helgennavn Laurentius. Det latinske ophav bærer den direkte betydning "den laurbærkransede", hvilket refererer til den romerske laurbærkrans som et symbol på sejr, ære og triumf. Navnet spredte sig til Skandinavien i middelalderen på grund af martyren Sankt Laurentius (Sankt Lars), og dets udbredte danske kortform Lars dannede det sproglige grundlag for dette datter-patronym.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder dominerede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Larsdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Lars. Denne levende og slægtsleds-specifikke skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Larsen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Larsdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk.
Ane Larsdatter (1811–1851) var en historisk dansk kvinde fra Herfølge, som i eftertiden er blevet almindeligt kendt i den danske kriminal- og personalhistorie som den sidste kvinde, der blev offentligt henrettet på Sjælland (på Amager Fælled) efter en højt profileret og veldokumenteret retssag om giftdrab.
Bodil Larsdatter (ca. 1565–1603) var en historisk dansk kvinde fra København, hvis tragiske skæbne under de tidlige hekseprocesser i Danmark er indgående dokumenteret i de bevarede retsbøger og historiske kildeskrifter, og som i dag står som et centralt vidnesbyrd om datidens retspleje og folketro.
Navnet optræder hos 1.386 personer.