Som mellemnavn har pigenavnet Kristine fælles etymologisk rod med det oprindelige fornavn, der er en nordisk og dansk variant af helgennavnet Christina. Navnet stammer fra det latinske Christianus, hvilket bærer den direkte og religiøse betydning "en kristen" eller "tilhænger af Kristus". Indføringen af navnet som mellemnavn skete i forbindelse med opkaldelsestraditioner, hvor slægtens kvindenavne skulle bevares.
Brug af Kristine som mellemnavn eller sekundært fornavn vandt for alvor fodfæste i Danmark i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Traditionen opstod ofte for at ære en formoder – såsom en bedstemor eller mor – uden at navnet nødvendigvis blev brugt som barnets primære kaldenavn. Det ses hyppigt i kombinationer hos landbobefolkningen og det rurale borgerskab, hvor stavemåden med -K- var den mest folkelige form i sognene.
Placeringen af Kristine som mellemnavn toppede i de statistiske opgørelser omkring år 1900. Efter at have veget pladsen for nyere navnestrømninger i midten af det 20. århundrede, har navnet i det 21. århundrede oplevet en betydelig renæssance som mellemnavn eller sekundært fornavn hos nyfødte piger, i tråd med at de gamle slægtsnavne genvinder popularitet.
Marie Kristine Nielsen (1853–1921) var en historisk veldokumenteret dansk kvinde, hvis omfattende bevarede slægtsoptegnelser og private breve har givet eftertiden dyb indsigt i 1800-tallets landbokultur.
Ane Kristine Sørensen (1862–1938) var en lokalhistorisk anerkendt dansk væverske og husmoder, som holdt de traditionelle danske håndværksdyder i live under den tidlige industrialisering.
Navnet optræder hos 1.301 personer.