Efternavnet Knudsen er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "søn af Knud". Det tilgrundliggende mandsnavn Knud stikker sine etymologiske rødder dybt ned i den pærenordiske sprogstamme og stammer fra det oldnordiske navn Knútr. Det oldnordiske substantiv bærer den direkte betydning "knude", og navnet tolkes historisk som et oprindeligt tilnavn med overført betydning af at være "karakterfast", "tætbygget" eller "svær at løsne". Navnet er af ren germansk og skandinavisk oprindelse og vandt tidligt kolossal udbredelse i hele Norden som følge af dets status i de tidlige kongeslægter.
Navnets historie i de danske slægter er tæt forbundet med det gamle landbosamfunds levende patronymtradition, hvor efternavne var flydende og skiftede ved hvert eneste generationsskifte; en søn af en fader ved navn Knud fik således automatisk efternavnet Knudsen, mens en datter blev indskrevet som Knudsdatter. Fornavnet Knud har i over tusind år haft en gigantisk prestige og udbredelse i Danmark, da det blev båret af markante historiske konger og helgener – herunder Knud den Store og den hellige Knud Lavard – hvilket gjorde navnet overvældende populært i den brede befolkning. For at skabe administrative og skattetekniske strukturer greb statsmagten ind med Navnelovene i 1800-tallet. Dette skete indledningsvist med forordningen af 1828 og endeligt med den skelsættende navnelov af 1856. Loven fastfrøs de eksisterende fadersnavne permanent, hvilket betød, at den slægtleds-specifikke navngivning ophørte, og Knudsen stivnede som et fast, permanent arveligt efternavn for de efterfølgende generationer.
I det moderne Danmark er Knudsen et yderst traditionelt, velkendt og almindeligt efternavn. Ifølge officielle og opdaterede tal fra Danmarks Statistik bærer i alt 36.702 danskere efternavnet Knudsen. Det placerer Knudsen solidt i den absolutte top som landets 14. mest almindelige efternavn i hele befolkningen. Selvom forekomsten af de traditionelle -sen-efternavne over de seneste årtier har vist en svagt faldende tendens – i takt med at nutidige familier søger mod mere unikke mellemnavne eller beskyttede slægtsnavne for at skabe en mere personlig identitet – bevarer Knudsen en fremtrædende og urokkelig status i det samlede danske navnelandskab.
Jakob Knudsen (1858–1917) var en fremtrædende dansk forfatter, præst og foredragsholder, som ydede et væsentligt og varigt bidrag til dansk litteratur og åndsliv omkring år 1900, og som i eftertiden er særligt kendt for sine eksistentielle romaner såsom Den Gamle Præst (1899) samt den elskede morgensang Se, nu stiger solen af havets skød (1891).
Gunnar Knudsen (Aanon Gunerius Knudsen, 1848–1928) var en markant skandinavisk skibsingeniør, erhvervsmand og statsmand, som bestred det prestigefyldte embede som Norges statsminister i to omgange under det tidlige 1900-tal (1908–1910 og 1913–1920) og derved spillede en afgørende historisk rolle i regionens politiske udvikling.
Knud Knudsen (1812–1895) var en fremtrædende skandinavisk sprogforsker, pædagog og overlærer, der i eftertiden har sikret sig en urokkelig plads i sproghistorien som "rigsmålets fader", da han gennem sit livsværk ydede en uvurderlig indsats for at reformere det skandinaviske skriftsprog og løsrive det fra den danske ortografi efter adskillelsen i 1814.
Navnet optræder hos 459 personer.