Mandsnavnet Knud er et urgammelt, pæredansk og nordisk navn, der har været anvendt uafbrudt siden vikingetiden. Det stammer direkte fra det oldnordiske mandsnavn Knútr, som bærer den enkle og ligefremme etymologiske betydning "knude". Navnet blev oprindeligt tildelt som et karakteriserende tilnavn, der symboliserede en tætbygget, kraftfuld statur eller en urokkelig, fast karakter.
Navnet har spillet en monumental og central rolle i den danske historie, båret af adskillige danske konger (herunder Knud den Store og Knud den Hellige). Navnet opnåede status som et helligt navn efter drabet på hertug Knud Lavard i 1131, hvilket cementerede navnets popularitet i adelen, borgerskabet og i den brede landbobefolkning. Det har fungeret som et grundlæggende opkaldelsesnavn og dannede grundlag for patronymika som Knudsen.
Navnet Knud oplevede en gigantische popularitetsbølge i Danmark i første halvdel af 1900-tallet, med et markant højdepunkt i 1910'erne, 1920'erne og 1930'erne. Efter nogle årtier med dalende udbredelse har navnet i det 21. århundrede oplevet en stabil og voksende renæssance. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af flere tusinde danskere og vælges fortsat regelmæssigt til nyfødte drenge.
Kong Knud den Store (ca. 995–1035) var en legendarisk dansk konge, som erobrede England og Norge og skabte det mægtige og historiske Nordsøimperium.
Knud Rasmussen (1879–1933) var en verdenskendt dansk-grønlandsk polarforsker, eskimolog og forfatter, som ledede de legendariske Thule-ekspeditioner og kortlagde store dele af det arktiske område.
Knud Refslund Thomsen (1912–1986) var en markant dansk politiker, jurist og minister, der ydede en stor administrativ indsats for det danske samfund i efterkrigstiden.
Navnet optræder hos 703 personer.