Pigenavnet Karen er en gammel dansk og nordisk kortform af navnet Katarina (eller Catharina). Navnet stammer oprindeligt fra det græske mandsnavn Aikaterine, hvis etymologiske rødder er omdiskuterede, men som i den tidlige kristne tradition blev tæt forbundet med det græske adjektiv katharos, der betyder "ren", "skær" eller "ubeplettet". Navnet vandt stor udbredelse i hele Europa i middelalderen på grund af helgenen Sankt Katarina af Alexandria, hvorefter det i Danmark sleb sig ned til de kortere former som Karin, Karen og Maren.
Navnet Karen har været anvendt i Danmark siden middelalderen og udviklede sig fra 1600-tallet til at blive et af de absolut mest udbredte og populære pigenavne i det danske landbosamfund. Navnet var så massivt repræsenteret i landdistrikterne, at det dannede grundlag for dannelsen af det udbredte patronymiske efternavn Karensdatter, før Navnelovene i 1828 og 1853 fastlåste de mandlige patronymer (-sen) som permanente slægtsnavne. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fik navnet en ny opblomstring, hvor det også vandt stor indpas i det danske borgerskab og i kunstneriske kredse.
I dag er Karen fortsat et meget almindeligt og velkendt fornavn i Danmark, omend det i de seneste årtier primært har været båret af de ældre generationer frem for nyfødte. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik er der over 20.000 danske kvinder, som bærer navnet Karen som deres første fornavn. Navnet har status som en udødelig klassiker i den danske navnearv.
Navnet Karen har været båret af flere højt respekterede og historisk veldokumenterede danske kvinder, som har sat dybe spor i eftertiden. Blandt de mest markante finder man:
Navnet optræder hos 3.716 personer.