Som mellemnavn deler pigenavnet Jensine rod med det traditionelle fornavn, der er en oprindelig dansk, feminiseret afledning af mandsnavnet Jens. Navnet Jens er en gammel dansk kortform af Johannes (fra hebraisk: "Gud har vist nåde"). Navnet er specifikt dannet ved at tilføje den fransk-inspirerede feminine suffiks-endelse -ine, som blev meget populær i hele Norden i løbet af det 19. århundrede.
Brug af Jensine som mellemnavn eller sekundært fornavn opstod i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Dette skyldtes i særdeleshed de faste opkaldelsestraditioner i landbosamfundet, hvor man ønskede at opkalde en afdød fader, morbror eller farfar (der bar navnet Jens), hvis der kun blev født døtre i ægteskabet. Navnet fungerede derved som en fast og autentisk historisk markør i generationer af danske kvindelige slægtslinjer.
Placeringen af Jensine som mellemnavn toppede i de statistiske opgørelser i anden halvdel af 1800-tallet og findes hyppigt i de ældre sogneregistre. I løvet af 1900-tallet forsvandt det næsten fuldstændigt fra navnelisterne, da de tunge -ine-navne gik af mode. I dag er navnet yderst sjældent blandt nyfødte, men det optræder som et markant og autentisk historisk mellemnavn i slægtstræer.
Nielsine Jensine Nielsen (1850–1916) var en epokegørende figur i Danmarks historie, der opnåede stor anerkendelse som landets absolut første kvindelige læge (cand.med.) og akademiker, og som banede vejen for kvinders adgang til universitetet.
Navnet optræder hos 682 personer.