Efternavnet Jensdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Jens". Det tilgrundliggende mandsnavn Jens opstod i den danske middelalder som en herhjemme udviklet sammentrækning og folkelig kortform af det latinske navn Johannes. Dette navn rækker etymologisk tilbage til det bibelske, hebraiske navn Yochanan (יְהוֹחָנָן), som bærer den dybe teoforiske betydning "Gud har været nådig". Gennem kristendommens udbredelse og de bibelske skikkelser Johannes Døberen og apostlen Johannes blev navnet et af de absolut mest populære fornavne i Europa, og dets danske kortform Jens dannede derved fundamentet for efternavnet.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Jensdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Jens. Da Jens var et af de absolut mest udbredte mandsnavne blandt danske fæstebønder og husmænd, var Jensdatter et af landets hyppigste kvindelige efternavne. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Jensen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Jensdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 20 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Johanne Jensdatter (død 1523), bedre kendt i danmarkshistorien under sit tilnavn Bloksbjerg-Johanne, var en historisk dansk kvinde fra København, hvis retssag for trolddom under kong Christian 2. blev en af de tidligste og mest kendte hekseprocesser i Danmark, og hendes skæbne er dokumenteret i flere historiske kildeskrifter.
Maren Jensdatter (ca. 1620–1675), i eftertiden ofte omtalt i personalhistorien som Maren Spliids' datter eller tilknyttet de sydjyske slægtsoptegnelser, var en historisk kvinde, hvis detaljerede arvesag og tilhørende skifteakter efter tidens store trolddomsprocesser giver nutidens historikere et sjældent, veldokumenteret indblik i 1600-tallets borgerlige retsforhold i Ribe.
Navnet optræder hos 1.278 personer.