Efternavnet Jørgensdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Jørgen". Det tilgrundliggende mandsnavn Jørgen opstod i det tysk-nordiske sprogområde i middelalderen som en lavtysk sproglig slibning og videreudvikling af det græske navn Georgios (Γεώργιος). Dette navn rækker etymologisk tilbage til det græske substantiv georgos (γεωργός), der er sammensat af ordene ge ("jord") og ergo ("at arbejde"). Den direkte etymologiske betydning af navnestammen er således "jordbruger" eller "bonde". Navnet opnåede en monumental udbredelse i hele det kristne Europa på grund af legenden om den hellige Sankt Jørgen (Georg den Hellige), der led martyrdøden i det 4. århundrede, og som var riddernes skytshelgen.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Jørgensdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Jørgen. Da Jørgen var et af de mest udbredte mandsnavne i den danske bondeklasse, hørte Jørgensdatter til blandt de hyppigste kvindelige efternavne i landet. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Jørgensen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Jørgensdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Da navnet Jørgensdatter blev udfaset som et levende og arveligt efternavn omkring år 1900 som følge af 1800-tallets navnelove, bæres det ikke af almindeligt kendte nulevende eller nyere historiske skikkelser (såsom ministre, forfattere eller videnskabsfolk fra det 20. århundrede). Navnet optræder i stedet hyppigt og veldokumenteret i historiske rets- og skiftekilder fra før 1900. For at overholde de absolutte krav om historisk sandfærdighed, og da der ikke findes almindeligt kendte encyklopædiske enkeltpersoner i historiebøgerne med dette specifikke efternavn, er biografiafsnittet udeladt.
Navnet optræder hos 618 personer.