Som mellemnavn deler mandsnavnet Jørgen etymologisk rod med det klassiske fornavn, der er den oprindelige, gamle danske og nordiske folkeform og videreudvikling af det græske navn Georgios (Γεώργιος). Navnet er afledt af ordet georgos, som bærer den enkle og ligefremme etymologiske betydning "bonde", "jordbruger" eller "jorddyrker". Det blev båret ind i mellemnavnesystemet som en fast slægtsmarkør.
Placeringen af Jørgen som mellemnavn eller sekundært fornavn var overordentlig udbredt i det danske landbosamfund og i købstæderne i 1700- og 1800-tallet. Da de officielle myndigheder gennemførte navnelovene og fastfrøs efternavnene, valgte mange familier bevidst at give sønner forfædrenes eller faderens traditionelle fornavn som et permanent mellemnavn for at bevare slægtshistorien og adskille sig fra de mange ensartede efternavne i sognene.
Navnet Jørgen har som mellemnavn en meget rig og talrig historisk kurve i de danske sogneregistre og folketællinger. Det oplevede en markant popularitetsbølge i Danmark i første halvdel af det 20. århundrede. Selvom det i de seneste årtier har været sjældnere til nyfødte, registreres det fortsat regelmæssigt som et klassisk mellemnavn i Danmarks Statistiks registre over slægtsnavne.
Hans Jørgen Birch (1750–1795) var en fremtrædende dansk sognepræst, oplysningsmand og forfatter, som markerede sig i kulturlivet med sine historiske og biografiske værker.
Hans Jørgen Steffensen (1860–1925) var en anset dansk pædagog, skoleleder og forfatter, hvis uddannelsesmæssige virke og historiske lærebøger prægede provinsens skoleliv.
Navnet optræder hos 703 personer.