Efternavnet Hansdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Hans". Det tilgrundliggende mandsnavn Hans opstod i middelalderen som en udpræget tysk og skandinavisk kortform af det latinske navn Johannes. Dette navn rækker etymologisk tilbage til det bibelske, hebraiske navn Yochanan (יְהוֹחָנָן), som bærer den teoforiske betydning "Gud har været nådig". Gennem kristendommens udbredelse og de bibelske skikkelser Johannes Døberen og apostlen Johannes blev navnet et af de absolut mest populære fornavne i Europa, og dets folkelige kortform Hans dannede efterfølgende det sproglige grundlag for dette traditionelle datter-patronym.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Hansdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Hans. Da Hans var et af de absolut mest udbredte mandsnavne blandt danske fæstebønder og husmænd, var Hansdatter et af landets hyppigste kvindelige efternavne. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Hansen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Hansdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Maren Hansdatter (ca. 1600–1649) var en historisk dansk kvinde og præstekone fra Jylland, hvis livlige breve og efterladte optegnelser til sin familie i dag udgør et af de vigtigste og mest sjældne kildeskrifter til belysning af dagliglivet og kvinders vilkår i det danske kulturliv i første halvdel af 1600-tallet.
Kirsten Hansdatter (1734–1804) var en historisk kvinde fra Fyn, der i eftertiden er blevet landskendt i dansk personal- og retshistorie, fordi hendes usædvanligt detaljerede og velbevarede skifte- og retsakter giver historikere et uvurderligt indblik i den fynske bondebefolknings formueforhold og materielle kultur under landboreformerne.
Navnet optræder hos 1.281 personer.