Som mellemnavn deler pigenavnet Elisabeth etymologisk ophav med det traditionsrige fornavn, der stammer fra det bibelske og hebraiske navn Elisheva (אֱלִישֶׁבַע). Navnets etymologi bærer den ophøjede religiøse betydning "Gud er min ed" eller "Gud har svoret". Det blev integreret i det danske navnesystem som mellemnavn eller sekundært fornavn for at bevare vigtige formødres navnearv i slægtshistorien.
Navneformen Elisabeth kom til Danmark i middelalderen og vandt tidligt stor udbredelse, kraftigt forstærket af de europæiske fyrstehuses og kongehusets slægtsforbindelser (herunder dronning Elisabeth af Danmark, gift med Christian 2.). Som mellemnavn eller sekundært fornavn blev det i 1800- og 1900-tallet et af de mest udbredte og prestigefulde navne i det dannede borgerskab, embedsstanden samt i brede dele af landbefolkningen.
Elisabeth hører til blandt de absolut mest konstante, stabile og talrige mellemnavne i de danske navnestatistikker. Det har aldrig været underlagt kortvarige modestrømninger, og ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag som mellemnavn eller sekundært fornavn af mange tusinde danske kvinder på tværs af samtlige generationer.
Anne Elisabeth Johansdatter (1760–1824) var en historisk veldokumenteret dansk landbokvinde, hvis efterladte skifte- og fæstepapirer i de nationale arkiver belyser kvinders vilkår under landboreformerne.
Marie Elisabeth Schandorff (1853–1941) var en markant dansk filantrop og stifter af sociale institutioner, der ydede en stor historisk og social indsats i det tidlige 20. århundrede.
Navnet optræder hos 1.022 personer.