Efternavnet Clausen (historisk set også hyppigt stavet Klausen) er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der ordret betyder "søn af Claus". Det tilgrundliggende mandsnavn Claus (eller Klaus) opstod i det tysk-nordiske sprogområde i middelalderen som en udbredt lavtysk kortform og sproglig slibning af det græske mandsnavn Nikolaos (Νικόλαος). Dette græske navn er etymologisk sammensat af ordene nike, som betyder "sejr", og laos, der betyder "folk". Den samlede sproglige betydning af navnestammen tolkes således som "folkets sejrsherre". Navnet opnåede en monumental udbredelse i hele Europa i middelalderen på grund af legenderne om den hellige Sankt Nikolaus (Nikolaus af Myra), og det er den lavtyske form Claus, der dannede fundamentet for efternavnet i Danmark.
Navnets historie i de danske slægter afspejler overgangen fra det ældre bondesamfunds levende patronymtradition til det moderne administrative navnesystem. Gennem århundrederne skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte; en søn af en fader ved navn Claus fik efternavnet Clausen, mens en datter blev indskrevet som Clausdatter. Grundet den stærke handelsmæssige og kulturelle påvirkning fra Nordtyskland vandt fornavnet Claus tidligt stor udbredelse i de danske købstæder, Sønderjylland og efterhånden i hele den øvrige landbefolkning. For at skabe administrative og skattetekniske strukturer i samfundet greb statsmagten ind med Navnelovene i 1800-tallet. Dette skete indledningsvist med forordningen af 1828 og endeligt med den skelsættende navnelov af 1856 (ofte omtalt som 1853-loven på grund af sit forarbejde). Loven fastfrøs de eksisterende fadersnavne permanent, hvilket betød, at den slægtleds-specifikke navngivning ophørte, og Clausen stivnede som et fast, permanent arveligt slægtsnavn for de efterfølgende generationer.
I det moderne Danmark er Clausen et yderst traditionelt, velkendt og almindeligt efternavn. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bærer i alt 11.597 danskere efternavnet stavet specifikt som Clausen. Det placerer Clausen solidt i den øverste top som landets 35. mest almindelige efternavn i hele befolkningen (hvis det lægges sammen med stavevarianten Klausen, som bæres af yderligere 6.208 danskere, rykker navnestammen endnu højere op). Selvom de traditionelle -sen-efternavne over de seneste årtier har vist en svagt faldende tendens i befolkningen, fordi mange familier søger mod mere unikke mellemnavne eller beskyttede slægtsnavne, bevarer Clausen en urokkelig og prominent status i det samlede danske navnelandskab.
H.N. Clausen (Henrik Nicolai Clausen, 1793–1877) var en fremtrædende og yderst indflydelsesrig dansk teolog, professor og nationaloversynspolitiker, som spillede en central rolle ved udformningen af Junigrundloven i 1849, bestred posten som minister i flere regeringer samt fungerede som formand for Rigsrådet.
Frits Clausen (1893–1947) var en dansk læge og politiker, som bestred en central, omend mørk plads i moderne danmarkshistorie som leder af det danske nazistparti (DNSAP) før og under Danmarks besættelse i anden verdenskrig.
Erik Clausen (1942–2024) var en folkelig, markant og dybt respekteret dansk filminstruktør, skuespiller, manuskriptforfatter og samfundsdebattør, som gennem sine talrige film og sange gav stemme til den danske arbejderklasse og den jævne befolkning.
Navnet optræder hos 174 personer.