Efternavnet Christoffersen (historisk set også hyppigt stavet Kristoffersen) er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der ordret betyder "søn af Christoffer". Det tilgrundliggende mandsnavn Christoffer stikker sine etymologiske rødder dybt ned i den klassiske græske sprogstamme og stammer fra navnet Christophoros (Χριστοφόρος). Dette navn er sammensat af ordene Christos ("den salvede" / Kristus) og verbet pherein, som betyder "at bære". Den direkte etymologiske betydning er således "Kristusbærer". Navnet vandt en monumental udbredelse i hele Europa i middelalderen via legenden om den hellige Sankt Christophorus, der ifølge den kristne tradition bar Jesusbarnet på sine skuldre hen over en strid flod, og som blev regnet som de rejsendes skytshelgen.
Navnets historie i de danske slægter afspejler overgangen fra det ældre bondesamfunds levende patronymtradition til det moderne administrative navnesystem. Gennem århundrederne skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte; en søn af en fader ved navn Christoffer fik efternavnet Christoffersen, mens en datter blev indskrevet som Christoffersdatter. Navnet blev introduceret i Danmark i middelalderen og vandt tidligt kongelig status via unionskongen Christoffer af Bayern samt Valdemar Atterdags søn, Christoffer. Herefter sivede navnet ned i adelen, borgerstanden og den brede landbefolkning på tværs af de danske øer og i Jylland. For at skabe administrative og skattetekniske strukturer i samfundet greb statsmagten ind med Navnelovene i 1800-tallet. Dette skete indledningsvist med forordningen af 1828 og endeligt med den skelsættende navnelov af 1856. Loven fastfrøs de eksisterende fadersnavne permanent, hvilket betød, at den slægtleds-specifikke navngivning ophørte, og Christoffersen stivnede som et fast, permanent arveligt slægtsnavn for de efterfølgende generationer.
I het moderne Danmark er Christoffersen et traditionsrigt og almindeligt efternavn. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bærer i alt 7.697 danskere efternavnet stavet specifikt som Christoffersen. Det placerer Christoffersen solidt i den øverste top som landets 56. mest almindelige efternavn i hele befolkningen (hvis det lægges sammen med stavevarianten Kristoffersen, som bæres af yderligere 4.887 danskere, udgør hele navnestammen over 12.500 bærere). Selvom de traditionelle -sen-efternavne over de seneste årtier har vist en svagt faldende tendens, bevarer Christoffersen en fremtrædende og urokkelig status i det samlede danske navnelandskab.
H.O. Christoffersen (Hans Oluf Christoffersen, 1868–1947) var en markant dansk seminarielærer, pædagog og forfatter, som ydede et væsentligt historisk og fagligt bidrag til udviklingen af den danske folkeskoles geografi- og historieundervisning i første halvdel af 1900-tallet via sine udbredte lærebøger.
Arvid Christoffersen (1893–1968) var en anerkendt dansk arkitekt, der i midten af 1900-tallet satte et væsentligt præg på det sjællandske og københavnske bybillede med sine klassicistiske og tidlige modernistiske bolig- og erhvervsbyggerier.
Niels Christoffersen (1883–1953) var en fremtrædende dansk overlæge, dr.med. og medicinsk forsker, som gennem sit mangeårige kliniske virke og sine videnskabelige skrifter ydede et betydeligt bidrag til intern medicin og hospitalsvæsenets udvikling i Danmark.
Navnet optræder hos 208 personer.