Efternavnet Christensdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Christen". Det tilgrundliggende mandsnavn Christen (eller Kristen) er en herhjemme gammel og folkelig udviklet kortform af det latinske navn Christianus. Dette navn rækker etymologisk tilbage til det græske ord christianos (χριστιανός), der bærer den direkte betydning "en kristen" eller "tilhænger af Kristus", som igen stammer fra Christos ("den salvede"). Navnet vandt stor udbredelse i Danmark i forbindelse med landets kristning, og dets folkelige kortform Christen dannede efterfølgende det sproglige grundlag for dette traditionelle datter-patronym.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Christensdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Christen. Da Christen var et af de mest udbredte mandsnavne i den danske bondeklasse, hørte Christensdatter til blandt de hyppigste kvindelige efternavne i landet. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Christensen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Christensdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation av historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Da navnet Christensdatter blev udfaset som et levende og arveligt efternavn omkring år 1900 som følge af 1800-tallets navnelove, bæres det ikke af almindeligt kendte nulevende eller nyere historiske skikkelser (såsom ministre, forfattere eller videnskabsfolk fra det 20. århundrede). Navnet optræder i stedet hyppigt og veldokumenteret i historiske rets-, skifte- og fæstekilder fra før 1900. For at overholde de absolutte krav om historisk sandfærdighed, og da der ikke findes almindeligt kendte encyklopædiske enkeltpersoner i historiebøgerne med dette specifikke efternavn, er biografiafsnittet udeladt.
Navnet optræder hos 194 personer.