Pigenavnet Bodil er et urgammelt, oprindeligt nordisk navn, der har været anvendt lige siden før-kristen tid i Skandinavien. Navnet stammer fra det oldnordiske Bóthildr, som er sammensat af de to magtfulde elementer bót (der betyder "bod", "bedring" eller "hjælp") og hildr (bærer betydningen "kamp" eller "strid"), hvilket samlet tolkes som "kampen for bedring" eller "hjælp i kamp".
Navnet har dybe rødder i den danske kulturhistorie og optræder hyppigt i de ældste skriftlige kilder og jordebøger. Udbredelsen blev i middelalderen forstærket af kulten omkring dronning Bodil Svendsdatter (død 1103), der var gift med kong Erik Ejegod. Navnet bevarede gennem århundreder en stærk og stabil forankring i det danske landbosamfund som et traditionelt opkaldelsesnavn.
Navnet Bodil oplevede en voldsom popularitetsbølge i Danmark i midten af det 20. århundrede, særligt i 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne. Selvom det i de seneste årtier er gået af mode til nyfødte piger, udgør det fortsat en veletableret bestanddel af det nationale navnelandskab og bæres i dag af flere tusinde danske kvinder.
Bodil Ipsen (1889–1964) var en af Danmarks absolut største og mest betydningsfulde skuespillerinder og filminstruktører, som i eftertiden har lagt navn til den prestigefyldte danske filmpris, Bodil-prisen.
Bodil Kjer (1917–2003) var en folkeligt elsket og internationalt anerkendt dansk skuespillerinde, der gennem en menneskealder var en af de absolut bærende og mest fejrede skikkelser i dansk teater og film.
Bodil Begtrup (1903–1987) var en fremtrædende dansk kvinderetsforkæmper, diplomat og Danmarks første kvindelige ambassadør, som ydede en stor historisk indsats i FN.
Navnet optræder hos 794 personer.