Efternavnet Andreasen er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der ordret betyder "søn af Andreas". Det tilgrundliggende mandsnavn Andreas stikker sine etymologiske rødder dybt ned i den klassiske græske sprogstamme. Navnet rækker tilbage til det græske substantiv aner (med genitivformen andros), som slet og ret betyder "mand", og adjektivet andreios, der bærer betydningen "mandig", "modig" eller "tapper". Navnet opnåede en monumental udbredelse i hele Europa i middelalderen på grund af apostlen Andreas, som ifølge Det Nye Testamente var Jesu første discipel og bror til apostlen Peter. Gennem den tidlige kirkes udbredelse konsoliderede navnet sig som et af de mest udbredte og populære mandsnavne i den kristne verden, herunder i Skandinavien.
Navnets historie i de danske slægter afspejler overgangen fra det ældre bondesamfunds levende patronymtradition til det moderne administrative navnesystem. Gennem århundrederne skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte; en søn af en fader ved navn Andreas fik efternavnet Andreasen, mens en datter blev indskrevet som Andreasdatter. Mens den herhjemme udviklede kortform Anders (og det deraf afledte efternavn Andersen) opnåede den største udbredelse i landbobefolkningen, blev den fulde, bibelske form Andreas især båret i købstæderne, blandt gejstlige og i specifikke egne af Jylland og på øerne. For at ensrette navnevæsenet greb statsmagten ind med Navnelovene i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med den skelsættende navnelov af 1856. Loven fastfrøs de eksisterende fadersnavne permanent, hvilket betød, at den slægtleds-specifikke navngivning ophørte, og Andreasen stivnede som et fast, permanent arveligt efternavn for de efterfølgende generationer.
I det moderne Danmark er Andreasen et yderst traditionelt, velkendt og almindeligt efternavn. Ifølge officielle og opdaterede tal fra Danmarks Statistik bærer i alt 11.127 danskere efternavnet Andreasen. Det placerer Andreasen solidt i den øverste top som landets 39. mest almindelige efternavn i hele den danske befolkning. Selvom de traditionelle -sen-efternavne over de seneste årtier har vist en svagt faldende tendens i befolkningen, fordi mange børnefamilier søger mod mere unikke mellemnavne eller beskyttede slægtsnavne, bevarer Andreasen en fremtrædende og urokkelig status i det samlede danske navnelandskab.
A.H. Andreasen (Andreas Henrik Andreasen, 1896–1978) var en prominent dansk kemiingeniør og professor ved Danmarks Tekniske Højskole (DTU), som opnåede international og videnskabelig anerkendelse for sin banebrydende forskning inden for partikelteknologi, og som i eftertiden er verdenskendt som opfinderen af Andreasen-pipetten til analyse af kornstørrelser.
Niels Andreasen (1881–1940) var en markant dansk landmand, landbrugsorganisator og socialdemokratisk politiker, som ydede et væsentligt historisk bidrag til det danske husmandsvæsen og landbopolitikken, og som bestred en fast plads i Folketinget fra 1929 og frem til sin død.
Astrid Andreasen (født 1948) bærer navnet som en anerkendt og markant nulevende færøsk-dansk billedkunstner, videnskabelig illustrator og frimærkedesigner, som gennem årtier har ydet et uvurderligt bidrag til dokumentationen af den nordatlantiske havfauna og flora via sine internationalt udbredte kunstværker for Posta.
Navnet optræder hos 314 personer.