Efternavnet Andersdatter er et klassisk nordisk patronymikon (et fadersnavn), der i sin mest direkte og ordrette forstand betyder "datter af Anders". Det tilgrundliggende mandsnavn Anders er den traditionelle nordiske og herhjemme udviklede folkelige form af det oprindeligt græske navn Andreas (Ἀνδρέας). Navnet rækker etymologisk tilbage til det græske substantiv aner (med genitivformen andros), som betyder "mand", og adjektivet andreios, der bærer betydningen "mandig", "modig" eller "tapper". Navnet opnåede en monumental udbredelse i hele Europa i middelalderen på grund af apostlen Andreas, som var Jesu første discipel, og i det skandinaviske sprogområde undergik navnet en tidlig sproglig slibning til formen Anders, der dannede fundamentet for efternavnet.
Navnets kulturhistorie belyser kernen i den gamle nordiske navnetradition, som i århundreder prægede hele det danske landbosamfund. Efter denne skik skiftede efternavnet ved hvert eneste generationsskifte, således at døtre altid fik faderens fornavn efterfulgt af endelsen -datter, mens sønner fik endelsen -sen [1.1, 1.2.2]. En kvinde, der i kirkebøgerne i 1700- eller 1800-tallet blev indskrevet som Andersdatter, var således ubestrideligt datter af en mand ved navn Anders. Da Anders i århundreder var et af de absolut mest populære og udbredte mandsnavne i den danske bondeklasse, hørte Andersdatter til blandt de hyppigste kvindelige efternavne i landet. Denne levende skik mødte sin afslutning med de administrative Navnelove i 1800-tallet – indledt med forordningen i 1828 og endeligt fastlåst med navneloven af 1856. Statens ønske om faste slægtsnavne medførte, at patronymerne stivnede. Da datidens navnelovgivning og administrative praksis favoriserede mandsleddet, blev det stort set undtagelsesfrit de mandlige -sen-navne (såsom Andersen), der blev nedarvet til efterfølgende generationer, hvilket fik de ægte, kvindelige datter-patronymer til at forsvinde fra de officielle danske slægter omkring år 1900.
I det moderne Danmark er Andersdatter som et officielt og levende efternavn ekstremt sjældent. Siden den nuværende, liberale navnelovgivning igen gjorde det muligt at udtage eller rekonstruere historiske datter-patronymer, har en lille gruppe slægtsforskere og kvinder valgt at genoptage denne navnearv. Ifølge officielle opgørelser fra Danmarks Statistik bæres navnet i dag af færre end 15 personer i hele landet [1.1]. Det har således karakter af et historisk unikt slægtskendetegn, hvis primære udbredelse findes i den genealogiske dokumentation af historiske slægtstræer, som det ses på blumensaadt-ingemand.dk [1.1].
Johanne Andersdatter (død 1612) var en historisk dansk kvinde fra Mols, hvis tragiske skæbne under de store jyske hekseprocesser i begyndelsen af 1600-tallet er indgående dokumenteret i de bevarede retshistoriske kildeskrifter (herunder Jyske Tænkebøger), og som står som et centralt vidnesbyrd om datidens retspleje.
Karen Andersdatter (død 1673) var en historisk dansk adelskvinde og kongelig maitresse, der i begyndelsen af 1600-tallet var frille til kong Christian 4., med hvem hun fik flere børn (herunder Hans Ulrich Gyldenløve), og hendes liv og godsforhold er rigt dokumenteret i de kongelige arkiver og danmarkshistorien.
Navnet optræder hos 557 personer.